Kommunen forventer ifølge Fyens Stiftstidende at kunne spare to millioner kroner om året på at give de 160 rengøringsassistenter, pedeller og pedelmedhjælpere ny arbejdsgiver eller udlicitere opgaverne.
Igår var der høringsfrist til næste års budget og otte skoler samt et socialpsykiatrisk botilbud havde da udtrykt deres modstand. Skolerne vil beholde pedellen og flere steder kæmper man også for rengøringsassistenten.
"Pedellen er nært knyttet til vores bygninger. Han er obs på, om tingene er i orden, og sørger for, at skaderne hurtigt udbedres", siger skoleleder i Søllinge Torsten Andersson til Fyens Stiftstidende. Han tror snarere, at der kommer større udgifter for skolerne ud af forslaget, ikke mindst fordi han tror, at der vil gå længere tid, før skader bliver udbedret.
Skolerne understreger desuden i deres høringssvar, at servicepersonalet er en del af det pædagogiske miljø, og at de indgår i fællesskabets opgaveløsning.
Skoler kæmper for at beholde pedellen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.