Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoler: Elever får timer nok

Der er ingen grund til at svinge pisken over hovedparten af de skoler, der har indberettet for få timer til Undervisningsministeriet. En rundspørge, som folkeskolen.dk har foretaget, viser at tre ud af fire skoler mener, de lever op til kravene.

Jan Kaare
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
3. januar 2007, kl. 14:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folkeskolen.dk har ringet til 20 skoler, som ifølge Undervisningsministeriet har timeunderskud. Tre ud af fire spurgte skoler oplyser, at de mener, de lever op til de fastlagte minimumstimetal, men at de af den ene eller anden grund ikke har kunnet finde ud af at indsende de rigtige tal.

Find din skole i Undervisningsministeriets statistik

20 skolers svar på, om ministeriets timetal er retvisende

"Vi har helhedsskole, og eleverne har 30 timer om ugen. Derfor er det helt forkert, at vores elever skulle have for få timer. Men vi har ikke kunnet finde ud af at dele timer op så de passer til Undervisningsministeriets kategorier. Derfor ser det ud til, at eleverne har for få timer inden for klassens tid," siger skoleinspektør Thomas Tramm Rotendahl, Darum Børne-Ungecenter.

Ifølge ministeriets tal får eleverne i 1. til 3. kl. på Vester Skerninge Skole for få timer i fagene dansk og matematik samt i både den humanistiske og den naturfaglige blok.

"Det passer ikke", siger skoleleder Vibeke Lundahl. "Eleverne i de yngste klasser har masser af timer, men vi må have foretaget en forkert indberetning, fordi vi kalder timerne noget andet."

Undervisningsministeriets statistik har givet anledning til hårde udmeldinger.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen kalder det således komplet uacceptabelt, at mange kommuner sjofler de minimumstimetal, som Folketinget har meldt ud, og Undervisningsministeriet har stillet krav om, at kommunalbestyrelserne nu skal sørge for, at eleverne får indhentet det forsømte.

Men mange skoler melder altså, at eleverne faktisk får timerne, men at skolen bare ikke har indberettet dem på en måde, der passer til statistikken.

På Stege Skole på Møn havde man valgt at kalde de dansktimer, hvor der er pædagoger med i klassen for 'læringstimer'. Derfor viser Undervisningsministeriets statistik, at de mindste elever på skolen har for få timer i dansk.

"Vi blev klar over fejlen i september måned og rettede det, så alle timerne nu hedder dansktimer", siger afdelingsleder på Stege Skole Ole Villum Nerup.

"Hos os og sikkert også på mange andre skoler har eleverne de timer, de skal have, men vi har bare været i tvivl om, hvad der skal tælles med," siger skoleleder på Brenderup Skole, Lone Bodekær. Her har eleverne i 1. til 3. kl. ifølge statistikken for få timer i humanistiske fag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Undervisningsministeriet.

Se svarene fra de 20 skoler, folkeskolen.dk har talt med via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoler: Elever får timer nok

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS