Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoler bliver renere trods millionbesparelse

Københavns Kommune har indført et nyt rengøringssystem og højteknologiske vaskemaskiner på alle skoler og fritidshjem. Resultatet er en årlig besparelse på 18 millioner kroner - og renere gulve. Men det hæmmer arbejdet, at mange skoler er nedslidte.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
1. februar 2008, kl. 12:03

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Efter to års arbejde er alle kommunens 65 skoler og 190 fritidshjem introduceret til den nye rengøringsmetode.

"På en række af skolerne kan vi se, at rengøringen er blevet markant bedre. Samtidig lever vi til fulde op til kravet om at reducere udgifterne med 13 procent", siger projektleder Juanitta Lenskjold fra børne- og ungeforvaltningen i Københavns Kommune.

Årsagen til de store besparelser er, at traditionel gulvvask er erstattet af et nyt system med mikrofibermopper, der sparer rengøringsassistenterne for en arbejdsgang. Mikrofibrene gør både gulvet rent og løfter snavset væk i én bevægelse i modsætning til traditionel gulvvask, hvor gulvet først skal vaskes og derefter tørres over.

Med 725.000 kvadratmeter gulve har der været store besparelser at hente på omlægningen. Samtidig sikrer nye, højteknologiske vaskemaskiner, at mopperne har korrekt fugtighed og er imprægneret med præcis den rette mængde rengøringsmiddel, så de er klar til brug.

Stor forskel fra skole til skole

Der er dog stor forskel fra skole til skole på, hvor effektiv den nye metode er, mener Hanne Glatter, der er faglig sekretær i rengøringsassistenternes fagforening, FOA København.

"Vi har mange nedslidte skoler, hvor der ikke er gjort noget ved gulvene i årevis. Nogle steder er gulvene så ru, at det er helt uhyggeligt. Det gør det svært at trække mopperne hen over gulvet. Men på nyere og velholdte skoler kører det godt", siger Hanne Glatter.

Man kan give ru gulve en behandling, så overfladen bliver mere glat, men ikke alle rengøringsassistenter mestrer teknikken.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoler bliver renere trods millionbesparelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS