Skolens minister runder 65

Der kan tilføjes meget andet uden at løbe tør for relevans. I forhold til fagbladet Folkeskolen for eksempel, at han er en af bladets flittigste læserbrevsskribenter og en af de gennem tiderne mest citerede kilder i et stort antal artikler. Intet under, at man ikke kan foretage en søgning kun på hans navn i artikler og nyheder på folkeskolen.dk, fordi "søgningen gav mere end det maksimale antal resultater".

Bertel Haarder er født på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord, som søn af højskolens forstanderpar. Fra 1968 til 1973 var han lærer ved Askov Højskole, og han blev undervejs kandidat i statskundskab ved Århus Universitet med speciale i Grundtvigs frihedssyn. Han har undervist på Aalborg Seminarium og på Askov Højskole.

I 1975 blev den dengang 30-årige politiker valgt ind i Folketinget, hvor han siden har haft sin plads i sammenlagt over 29 år. Kun De Radikales Niels Helveg Petersen har, blandt de nuværende medlemmer siddet længere i Tinget. Dertil skal lægges syv år som EU-parlamentariker.

Forberedelse til videre uddannelse

Før han blev undervisningsminister første gang i 1982 med konservative Poul Schlüter som chef, var den idérige cand. scient. pol. kendt som en provokerende debattør. Den position blev nedtonet en kende i ministerbilen, men fartgrænsen i forhold til nye politiske udspil var mange gange tæt på at blive overskredet, og sådan blev det ved med at være indtil socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen overtog regeringsmagten i 1993. En ny folkeskolelov blev det dog ikke til, selvom et lovforslag blev fremlagt året før Schlüter faldt på grund af Tamil-sagen.

12 år senere i 2005 fik Haarder for anden gang ansvaret for undervisningsområdet efter at have været integrationsminister i fire år. Også denne gang gjorde han sit indtog i ministerkontoret ved Frederiksholm Kanal fyldt med initiativer. På folkeskoleområdet ville han dog først ikke ændre formålsparagraffen, men så fandt han den pludselig "for floromvunden og svag", så nu skulle en ny sætte fokus på skolens rolle som en forberedelse til videre uddannelse.

Hvad der har fået større indflydelse på den enkelte skoles dagligdag, var et brændende ønske hos den nye minister om obligatoriske test og elevplaner, som blev hastet igennem.

Trods de mange ministerår er Bertel Haarder ikke endt som forsvarer for det bestående. Så sent som for fire dage siden kunne folkeskolen.dk således fortælle, at undervisningsministeren lover millioner af kroner, hvis musikpædagoger kan komme til at undervise i folkeskolen. Med vanlig sprogtone og et godt greb om både pisk og gulerod blev budskabet leveret sådan: " Jeg vil sige til KL og DLF, at jeg lægger 50 millioner på bordet, som de kun får, hvis de fjerner diskriminationen mod lærere med anderledes uddannelse."