Skolen uden mure

Feltet for netbaserede læringsplatforme er karakteriseret ved et utal af begreber og uforståelige forkortelser som ADCP, API, ADL, SCORM, CMC, CBT, CMS, og ikke mindst LMS - Learning Management Systems. Netbaseret uddannelse er skam et kompliceret felt. Teknologierne hertil www, dokumentdeling, mail, konferencer, chat og video muliggør en række nye læringsformer, som involverer virtuel vidensdeling og erfaringsudveksling.

Mange skoler har investeret i platforme med forskellige muligheder for at styre såvel intern som ekstern kommunikation og organisatoriske opgaver. Det skyldes ikke mindst loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne: https://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20020041430-REGL

Mange skoler har investeret i platforme med forskellige muligheder for at styre såvel intern som ekstern kommunikation og organisatoriske opgaver. Det skyldes ikke mindst loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Der er indkøbt eller abonneres på systemer som Fronter, Netstudier, Blackboard, SkoleIntra eller Skole/Hjem-Portalen, der blandt andet understøtter pædagogiske processer og ny didaktisk tænkning. Flere har set muligheden for også at integrere webbaserede læringsplatforme med det administrative niveau, så for eksempel skemalægning, vikarplaner og elevdata gøres umiddelbart tilgængelige og kan gå hånd i hånd med elektronisk støttet skolehjemsamarbejde. Systemerne er mange og at skabe sig et fuldstændigt overblik er så godt som umuligt.

Hvad skal skolen så kigge efter og reflektere over, når den vælger system? Grundlæggende skal platformen selvfølgelig kunne integreres i den lokale institutionskultur. Det er vigtigt at den valgte virtuelle platform understøtter de visioner og den udvikling, skolen har formuleret i sin strategi- og handleplan. Og samtidig skal den være så fleksibel, at den dynamik, der præger både uddannelseslandskabet og it-udviklingen kan matches i den valgte platform. På den anden side må man nødvendigvis kaste sig over den teknologi, der er til rådighed lige her og nu.

Undervisnings- og Forskningsministerierne har med forskellige initiativer sat gang i debatten om virtuelle kommunikations- og samarbejdsplatforme i folkeskolen. I skrivende stund er der stadig ledige pladser på de seneste to konferencer i henholdsvis Horsens og København: https://us.uvm.dk/grundskole/undervisningsmidler/it/lmskonference.htm?menuid=1025

De fleste skoler kender SkoleKom som et effektivt kommunikationssystem, der integrerer personlig elektronisk post med konferencesystem, gruppe- og webfunktionalitet. SkoleKom administreres af UNI-C, men flere institutioner har indkøbt egen FirstClass server, hvilket gør dem i stand til at indrette systemet i forhold til den lokale skolekultur. Systemet er canadisk og ejes af https://www.centrinity.com/

På dansk finder man informationer på https://support.emu.dk/skolekom/index.html

Fronter kan prøves på adressen https://129.240.200.67/index.phtml?set_lang=dk

Her kan man prøve sig selv af som administrator, underviser eller elev.

Svenskerne har udviklet LUVIT, som også findes i en dansksproget version: https://www.luvit.com/P00.m4n

Microsoft har selvfølgelig også deres bud på en LMS-løsning: https://www.microsoft.com/education/?ID=ClassServer Class Server er en del af et større system, som kan bringes til at spille sammen med andre Microsoft produkter, hvorefter det kaldes Learning Gateway.

Denne artikel er ikke en prioriteret og langt fra slavisk gennemgang af skolernes muligheder, det tillader pladsen ikke. Oversigter kan ses på https://www.ntnu.no/ikt-forum/lenker/ped_program.htm og https://us.uvm.dk/konferencer/videndeling2002/udstillere/viden2.htm?menuid

Hvad skal skolerne så vælge? Uden intention om at starte en ny >>religionskrig

På den anden side har Undervisningsministeriet med Uni-C i spidsen vist, at det er muligt at skabe et alternativ, når pædagogisk tænkning får en afgørende plads i udviklingen af et felt. Det bedste eksempel er SkoleKom, som uden sammenligning er det foretrukne mail- og konferencesystem i folkeskolen. På samme måde ser SkoleIntra ud til at have godt fat i mange skoler og man må forvente, at systemet, hvis det udvikles i overensstemmelse med folkeskolens behov, kan få en dominerende rolle.

Man kan så igen spørge, om det er hensigtsmæssigt at danske skoleelever opdrages og uddannes i systemer, der stort set er ukendte uden for skolen. Fastholdes folkeskolen dermed i den >>som om

Feltet for netbaserede læringsplatforme er karakteriseret ved et utal af begreber og uforståelige forkortelser som ADCP, API, ADL, SCORM, CMC, CBT, CMS, og ikke mindst LMS - Learning Management Systems. Netbaseret uddannelse er skam et kompliceret felt. Teknologierne hertil www, dokumentdeling, mail, konferencer, chat og video muliggør en række nye læringsformer, som involverer virtuel vidensdeling og erfaringsudveksling.

Mange skoler har investeret i platforme med forskellige muligheder for at styre såvel intern som ekstern kommunikation og organisatoriske opgaver. Det skyldes ikke mindst loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne:

Mange skoler har investeret i platforme med forskellige muligheder for at styre såvel intern som ekstern kommunikation og organisatoriske opgaver. Det skyldes ikke mindst loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Der er indkøbt eller abonneres på systemer som Fronter, Netstudier, Blackboard, SkoleIntra eller Skole/Hjem-Portalen, der blandt andet understøtter pædagogiske processer og ny didaktisk tænkning. Flere har set muligheden for også at integrere webbaserede læringsplatforme med det administrative niveau, så for eksempel skemalægning, vikarplaner og elevdata gøres umiddelbart tilgængelige og kan gå hånd i hånd med elektronisk støttet skolehjemsamarbejde. Systemerne er mange og at skabe sig et fuldstændigt overblik er så godt som umuligt.

Hvad skal skolen så kigge efter og reflektere over, når den vælger system? Grundlæggende skal platformen selvfølgelig kunne integreres i den lokale institutionskultur. Det er vigtigt at den valgte virtuelle platform understøtter de visioner og den udvikling, skolen har formuleret i sin strategi- og handleplan. Og samtidig skal den være så fleksibel, at den dynamik, der præger både uddannelseslandskabet og it-udviklingen kan matches i den valgte platform. På den anden side må man nødvendigvis kaste sig over den teknologi, der er til rådighed lige her og nu.

Undervisnings- og Forskningsministerierne har med forskellige initiativer sat gang i debatten om virtuelle kommunikations- og samarbejdsplatforme i folkeskolen. I skrivende stund er der stadig ledige pladser på de seneste to konferencer i henholdsvis Horsens og København: https://us.uvm.dk/grundskole/undervisningsmidler/it/lmskonference.htm?menuid=1025

De fleste skoler kender SkoleKom som et effektivt kommunikationssystem, der integrerer personlig elektronisk post med konferencesystem, gruppe- og webfunktionalitet. SkoleKom administreres af UNI-C, men flere institutioner har indkøbt egen FirstClass server, hvilket gør dem i stand til at indrette systemet i forhold til den lokale skolekultur. Systemet er canadisk og ejes af

På dansk finder man informationer på

Fronter kan prøves på adressen

Her kan man prøve sig selv af som administrator, underviser eller elev.

Svenskerne har udviklet LUVIT, som også findes i en dansksproget version:

Microsoft har selvfølgelig også deres bud på en LMS-løsning: Class Server er en del af et større system, som kan bringes til at spille sammen med andre Microsoft produkter, hvorefter det kaldes Learning Gateway.

Denne artikel er ikke en prioriteret og langt fra slavisk gennemgang af skolernes muligheder, det tillader pladsen ikke. Oversigter kan ses på https://www.ntnu.no/ikt-forum/lenker/ped_program.htm og https://us.uvm.dk/konferencer/videndeling2002/udstillere/viden2.htm?menuid

Hvad skal skolerne så vælge? Uden intention om at starte en ny >>religionskrig

På den anden side har Undervisningsministeriet med Uni-C i spidsen vist, at det er muligt at skabe et alternativ, når pædagogisk tænkning får en afgørende plads i udviklingen af et felt. Det bedste eksempel er SkoleKom, som uden sammenligning er det foretrukne mail- og konferencesystem i folkeskolen. På samme måde ser SkoleIntra ud til at have godt fat i mange skoler og man må forvente, at systemet, hvis det udvikles i overensstemmelse med folkeskolens behov, kan få en dominerende rolle.

Man kan så igen spørge, om det er hensigtsmæssigt at danske skoleelever opdrages og uddannes i systemer, der stort set er ukendte uden for skolen. Fastholdes folkeskolen dermed i den >>som om