Større kendskab til andre kulturer og den globale virkelighed. Det har vi alle brug for. Interkulturel kompetence i læreruddannelsen har gennem seks år været et udviklingsprojekt i et samarbejde mellem Ibis, SPF og en række seminarier. I denne bog præsenteres baggrund og rammer for projektet, der er støttet økonomisk af EU og Danida. Her diskuteres begreber som interkulturel kompetence og globale dimensioner. Og deltagende seminarier og studerende beskriver deres overvejelser og aktiviteter i forløbet.
Kravet om den internationale dimension i undervisningen foreslås ændret til et krav om en global dimension. På den måde ønsker man at præcisere, at sigtet er globalt og ikke blot europæiske, navlebeskuende aktiviteter.
I år 2000 vedtog stats- og regeringschefer i FNs millenniumerklæring en række målsætninger på udviklingsområdet frem til 2015. Senest til den tid skal andelen af ekstremt fattige, der er tvunget til at leve for minde end én dollar om dagen, være halveret. Erfaringerne fra udviklingsprojektet kan i det små og al beskedenhed være med til at give ideer til en fremadrettet undervisning og opfylde dette ambitiøse mål. Materialet er primært tænkt anvendt af lærerstuderende, men som underviser kan man hente masser af inspiration til at få det globale meget mere på banen.
En stor del af hæftets indhold er mest for studerende eller specielt interesserede. Partnerne bag det seksårige, spændende projekt kunne derfor med fordel udarbejde en nem, kortfattet lommeudgave med erfaringer, anvisninger og krav til direkte og praktisk brug i en travl skole i dag. Både til den generelle u-landsformidling og til undervisningen i flerkulturelle klasser. Sådan at endnu flere allerede nu i undervisningspraksis kan rustes meget bedre til at inddrage interkulturel kompetence og den globale dimension vi kan ikke blot vente på udklækning af de fremtidige, nye og mere interkulturelle lærere.
Skolen i Verden
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.