Sverige: Dårligste Pisa-udvikling i OECD
Alt tyder på, at en rød-grøn mindretalsregering tager over efter otte år med blå blok. Den svenske riksdags største parti Socialdemokraterne og deres grønne samarbejdspartner Miljöpartiet har først og fremmest lagt op til en pause i reformræset. Miljöpartiet har desuden markeret sig med store lønløfter til lærerne, men selvom Socialdemokraterne er enige i, at lærerlønnen er lav og lærerjobbet mangler status, vil de overlade det til parterne - kommunerne og lærerne selv - at forhandle løn.
Et stort emne i Sverige er verdens mest liberale friskolelovgivning, som siden 1993 har gjort det muligt for aktieselskaber at drive private skoler for skattekroner og trække overskud ud til aktionærerne. Kun det mest venstreorienterede parti i Riksdagen, Vänsterpariet, som også forventes at blive en del af den nye regering, har for alvor lagt op til et opgør med denne politik.
I Sverige er skolen big business
"Profit i velfærdsydelser er et Vänsterparti-kernespørgsmål, så vi kan vente os hårde forhandlinger og indskrænkninger i mulighederne for at drive friskoler med profit. Når det gælder det frie skolevalg, tror jeg, det er usandsynligt, at Vänsterpartiet får sit krav om en afskaffelse igennem", siger lektor i statsvidenskab Jenny Madestam til skolvärlden.se
Fagbladet Folkeskolen bringer i næste uge et stort tema om skolenedturen i Sverige og ikke mindst om, hvad vi i Danmark kan lære af nabolandets erfaringer.
Skolen afgjorde det svenske valg
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.