De fælles medier er en følge af, at foreningerne har indledt et tæt samarbejde med en egentlig fusion for øje.
"Vi prioriterer at samarbejde om alt, der overhovedet kan samarbejdes om: Fælles høringssvar, repræsentationer, kurser, konsulentbistand, blad og andre medier", fortalte formand Erik Lorenzen i sin beretning til repræsentantskabet i DS i dag.
Hidtil har DS udsendt nyhedsbrevet 'DS-Nyt' en gang om måneden. Det fælles nyhedsbrev udkommer hvert 14. dag og følger dermed frekvensen for Lederforeningens 'Lederposten'. Til gengæld går de foreløbige planer på, at det fælles blad skal komme ti gange om året ligesom 'Forum for Skoleledelse' fra DS. Lederforeningens blad 'Leder i skolen' udkom med større intervaller. Det nye blad vil også i struktur minde om DS's blad, og den foreløbige arbejdstitel er 'Skolelederen'.
Begge lederforeninger har været repræsenteret i diverse udvalg, men har nu fordelt posterne imellem sig. Det sker for at signalere, at skolelederne nu taler med én stemme, men også for at udnytte resurserne bedst muligt. De fleste repræsentanter skal nemlig passe deres arbejde som skoleledere ved siden af.
Skoleledernes fælles blad kommer til januar
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.