"Det er ikke kun elever, der har brug for ros for at trives, det har lærere også. Det ved jeg fra lærerne i min egen familie", sagde undervisningsminister Bertel Haarder i sin tale ved Danmarks Lærerforenings kongres i september. Men kun en femtedel af de adspurgte folkeskolelærere får ros fra deres nærmeste chef, viser en undersøgelse af lønmodtagerne som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4.
"Anerkendelse er med til at bekræfte, hvem jeg er. Når jeg bliver skældt ud, ved jeg, hvad jeg er dårlig til, og når jeg bliver rost, ved jeg, hvad jeg er god til. Ros er simpelthen med til at definere den positive side af min identitet, og i en tid hvor arbejdet i højere og højere grad er identiteten, så bliver ros meget vigtigt", siger Rasmus Willig, sociolog fra Roskilde Universitetscenter til Ugebrevet A4.
Rasmus Willig mener, at ledelsen bør tage det alvorligt, når ansatte mangler ros og anerkendelse.
"I en tid, hvor du skal fastholde medarbejderne, mister du dem i stedet. En arbejdsplads, der ikke kan give identitet til medarbejderne, er en død arbejdsplads. Fuldstændig død", siger Rasmus Willig.
Til gengæld er lærerne er gode til at give hinanden ros. Cirka en tredjedel af lærerne har fået ros af en kollega. Derved får lærerne bronze for at give hinanden ros, kun overgået med få procent af sygeplejerskerne og sosu-assistenterne.
Skolelederne roser lærerne for lidt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.