Skolelederne fejrer 100 års jubilæum

Med 1.400 gæster til den traditionelle fest på årsmødet, sætter Danmarks Skolelederforening rekord ud over alle grænser. Sidste år deltog der 620 i årsmødefesten, og dengang var det rekord.

Tilstrømningen skyldes, at skolelederne kan fejre, at det i år er 100 år siden, at Overlærerforeningen så dagens lys på Jernbanegades Skole i Odense. Derfor holder Danmarks Skolelederforening meget naturligt sit årsmøde med jubilæumsfest i byen. Men det spiller også en rolle, at skolelederne efter ti års adskillelse igen er at finde i samme forening, når Danmarks Skolelederforening og Lederforeningen til årsskiftet fusionerer og bliver til Skolelederne.

Danmarks Skolelederforening brød med DLF i 1997. Medlemmerne følte sig underlagt lærerne og havde længe søgt større frihedsgrader inden for DLF. Men til sidst slap tålmodigheden op blandt en række af foreningens medlemmer. Med den nye organisation bliver skolelederne i DS igen tilknyttet DLF, men denne gang har de ret til selv at forhandle løn- og arbejdsvilkår.

Med Bertel Haarder fulgte en revolution

Den lange march mod øget selvstændighed blev grundlagt af Bertel Haarder (V) i hans første periode som undervisningsminister, afslører Birgit Darr i 'Skoleledernes 100 års krønike', som Skoleledernes Fællesrepræsentation har udgivet i anledning af jubilæet.

Birgit Darr blev foreningens indtil videre eneste kvindelige formand, da hun blev valgt i 1980. Hun trådte tilbage 12 år senere og er dermed også den formand, der har siddet længst.

I Birgit Darrs første år som formand var Dorte Bennedsen (S) undervisningsminister. Derefter kom Bertel Haarder, som hun fulgtes med i 11 år. Det fik stor betydning for skolelederforeningen.

"Tidligere blev alt, hvad vi udtalte os om, sendt via DLF. Ikke kun forhandlingsstof, men også vores holdninger til nye pædagogiske tiltag og skolelovning skulle sendes til DLF, hvor det blev indarbejdet i deres skrivelse og sendt til ministeriet. På samme måde kunne vi ikke sidde i noget udvalg, uden at DLF udpegede en skoleleder - og det gjorde de ikke ret tit. Det blev simpelthen lavet om, da Bertel Haarder kom", fortæller Birgit Darr.

Bertel Haarder ville høre skolelederne selvstændigt og have, at de fik deres egne pladser i diverse udvalg.

"Hans embedsmænd prøvede at fortælle ham, hvad man plejede at gøre, men Bertel snakkede med dem, han ville snakke med. På den måde skete der nærmest en revolution, da han kom til", siger Birgit Darr.

En formidabel danser

Skolelederne fik hurtigt knyttet en kontakt til ministeren. Blandt andet fordi han altid kom til årsmøder og årsmødefester.

"Det var en fordel at være kvinde. Jeg kunne have ministeren til bords og senere danse med ham. Bertel Haarder dansede med alle damerne, han er for øvrigt en formidabel danser", fortæller Darr.

Det tætte forhold betød, at skoleledernes formand ikke alene kunne skrive til ministeren. Hun kunne tage telefonen og ringe til ham.

"Han vendte tingene op og ned. Vi blev spurgt som skolelederforening, og han forlangte, at vi sad med som os selv i alle relevante sammenhænge - og DLF kunne ikke gøre andet end at sige "Nå". For det bestemte den ikke", mindes Birgit Darr.

Hun understreger dog, at hun også havde et godt forhold til DLF, ikke mindst til den daværende formand Martin Rømer.

Læs hele krøniken via linket til højre.