Professor Lotte Bøgh Andersens undersøgelse viser, at hvor der er en nærmest entydig oplevelse hos lærerne af de nye arbejdstidsregler som et udtryk for mistillid på nationalt og kommunalt plan, så er deres oplevelse af deres egen skoleleders implementering af reglerne ikke nær så negativ.
"Det bekræfter vores fornemmelse, at det gør bedre med at skabe rammebetingelser ude på skolerne, end det billede, der tegnes", siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal til folkeskolen.dk
Lærernes jobtilfredshed er ganske vist faldet fra over 80 til omkring 65 (med 100 som maksimal tilfredshed), men det er fortsat ret flot, påpeger Claus Hjortdal.
Samtidig er lærernes såkaldte public service-motivation, motivationen for at gøre noget godt for samfundet og børnene, uforandret efter lockout og lovindgreb:
"Det betyder, at der er noget at bygge på", siger Claus Hjortdal og glæder sig i det hele taget over, at undersøgelsen viser, at god skoledelse gør en forskel.
Især det, at skolelederne er god til at sætte en klar vision op for skolen, og at lederen roser gode indsatser og resultater, har betydning for, om lærerne oplever lederens implementering af de nye regler som kontrollerende eller understøttende.
Det svarer godt til resultaterne fra den internationale Talis-undersøgelse, bekræfter Claus Hjortdal.
Men er lærernes gode grundmotivation og god skoleledelse nok til, at lærerne over tid vil opleve, at de har mulighed for at levere god undervisning?
"Det er klart, at vi også bliver nødt til at evaluere på den nye arbejdstidsaftale og skolereformen også", understreger Claus Hjortdal.
God skoleledelse er afgørende - men kan ikke ændre rammerne
Skolelederformand: Det går ikke så skidt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.