Skolelederens valg af magt

En skoleleder kan styre sin skole på tre måder. Han kan overtage magten. Han kan fornægte magten. Eller han kan tage ansvaret for den dagsorden, som skolen skal styres efter.

Alle tre typer findes i de nordiske lande, men den sidste er langt at foretrække, fremgår det af ny bog, som kortlægger skoleledernes arbejdsvilkår, rammebetingelser og opgaver i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark.

I alle fem lande er det skolens opgave at give eleverne den personlige dannelse, der gør, at de fungerer som borgere i et demokratisk samfund. Det gør den tredje type skoleleder bedst.

'Han kan se en klar kobling mellem arbejdsopgaverne og skolens formål. Samtidig er han dygtig til at fortælle om skolens formål, og han har det mål at erobre lederskabet ved at være tydelig og dygtig og ved at kunne motivere medarbejderne og eleverne til at udføre godt arbejde', hedder det i 'Skoleledelse i Norden', som Nordisk Ministerråd netop har udgivet.

Det kræver, at skolelederen kan analysere sine erfaringer og kan bruge sin viden om begreber og modeller udefra til at tale med medarbejderne. Både om elevernes læring og om medarbejdernes egen udvikling og samarbejde.

'Det kan bedst ske, når skolelederen er en demokratisk reflekterende leder', hedder det i kapitlet om fremtidens ledelse, som danskeren Lejf Moos, svenskeren Olof Johansson og nordmanden Jorunn Møller har skrevet.

Med andre ord skal en skoleleder kunne påvirke personalet med sine synspunkter. Det gør han bedst ved at informere og ikke mindst argumentere over for medarbejderne. På den måde kan han udvikle sin skole, så den ikke består af et antal 'private' lærer-arenaer, men bliver en organisation med fælles mål, værdier og sprog.

Et af de bedste redskaber, han råder over, er magten over den officielle dagsorden for, hvad der diskuteres på skolen.

'Der foregår selvfølgelig mange diskussioner på en skole, som skolelederen ikke behøver gå ind i. Men magten over den officielle dagsorden giver ham mulighed for at korrigere eller aktivt lede diskussionerne og udviklingen af skolens kultur. Det gælder blandt andet i relation til de begreber, som alle mener at leve op til, men som ingen vil diskutere dybtgående, for eksempel elevernes indflydelse på undervisningen', lyder det fra de tre nordiske eksperter i skoleledelse.

Lejf Moos er til daglig tilknyttet Forskningscenter for skoleledelse, skoleudvikling og skoleevaluering, Clue, under Danmarks Pædagogiske Universitet. Olof Johansson kommer fra Umeå Universitet i Sverige, og Jorunn Møller arbejder på Oslo Universitet.

Afhængig af eleverne

Selv om en skoleleder har argumenterne i orden, er det ingen let opgave at ændre det traditionelle undervisningsmønster. Også selv om lærerne er enige i, at det er vigtigt med en mere progressiv pædagogik.

Det skyldes, at det kan være svært at sige, præcis hvad der skal komme ud af en undervisning, som handler om menneskelig udvikling. Læreren er afhængig af sine elever for at opnå succes.

'Det handler ikke bare om elevernes evner, men også om viljen til at lære. Og det er lærerens ansvar, hvis de ikke lærer nok. Det gør arbejdet usikkert. Derfor fastholder læreren den traditionelle indgang til undervisningen, så hun beholder mere af kontrollen i klasseværelset', lyder en af pointerne i bogen.

Dertil kommer, at den nye pædagogik er vanskelig at håndtere. Lærerne må arbejde hårdere, de må forberede sig mere, de må være vidende, og de må være forberedte på reelt at dele deres autoritet med eleverne. Pædagogikken gør lærerne mere sårbare, og det forklarer, hvorfor de ikke frivilligt giver slip på den beskyttelse, som den traditionelle pædagogik giver dem.

'Både centralt og lokalt har samfundet et ansvar for at støtte skolens læringsarbejde ved at stille rimelige og håndterbare krav og forventninger. På samme måde som lærerne har brug for, at eleverne deltager aktivt i undervisningen, så har skolelederen brug for lærerne, hvis der skal foregå en god skoleudvikling', skriver Lejf Moos.

'Skoleledelse i Norden' er på 274 sider og er udgivet af Nordisk Ministerråd. Bogen er redigeret af Lejf Moos, Stephen Carney, Olof Johansson og Jill Mehlbye. Den kan bestilles hos Svensk-Norsk Bogimport A/S, telefon 3314 2666. Pris: 150 kroner.-Henrik Stanek er freelancejournalist

På samme måde som lærerne har brug for, at eleverne deltager aktivt i undervisningen, så har skolelederen brug for lærerne