Skoleledere vil have lov at sige nej til elever udefra

Før indførslen af loven om frit skolevalg i 2005 havde skolelederne lov til at afvise elever fra andre skoledistrikter, hvis elevtallet i klassen ville blive for højt, eller hvis der var pædagogiske årsager. Men det var særligt resursesvage og tosprogede elever, der blev afvist, viser en evaluering af loven om frit skolevalg.

Det er ikke længere muligt, og ifølge evalueringen er det i høj grad tosprogede elever, der benytter sig af muligheden for at vælge en anden skole. Det glædede Bertel Haarder (V) sig over ved offentliggørelsen af evalueringen i forrige uge.

Den glæde smitter ikke af på Skoleledernes Fællesrepræsentation, SFR, for erfaringen viser, at en stadig større gruppe elever vælger deres skole fra, uden at de selv eller skolen får lejlighed til at gå ind i et kvalificeret arbejde med at finde hensigtsmæssige løsninger på de konflikter eller problemer, der ligger til grund for ønsket om at flytte til en anden skole.

"Mange skoleledere beretter om forældre, der meddeler skoleskift uden forudgående orientering, drøftelse eller samarbejde om årsager og muligheder. Det gør en professionel pædagogisk indsats og en seriøs konfliktløsning vanskelig, og det bidrager til en overfladiskhed, som ingen kan være tjent med", skriver Jens Færk og Erik Lorenzen fra SFR's styregruppe i et høringssvar til ministeriet.

Fem forslag til at styre tilgangen af elever

Konkret peger Jens Færk og Erik Lorenzen på de ulemper, der er forbundet med afskaffelsen af skoleledernes kompetence til at træffe afgørelser i forbindelse med elevers skoleskifte - begrundet i hensynet til barnet selv, den sårbare klasse og respekten for den ansvarlige dialog mellem forældrene og skolens ledelse.

Evalueringsrapporten er også inde på, at afskaffelsen af skoleledernes kompetencer til at afvise elever har både fordele og ulemper:

"Fordelene er især, at alle elevgrupper nu har en mere lige adgang til at vælge en anden folkeskole, og at det kan afgøres entydigt, om eleven har ret til at blive optaget på en ønsket skole. Ulemperne er, at skolelederne ikke har mulighed for at beskytte eventuelle sårbare klasser mod nye elever, og at det ikke er muligt at forhindre nogle elever i meget hyppige gentagne skoleskift (skolezapning)", hedder det i rapporten.

Evalueringen stiller fem forslag til, hvordan man løser problemerne - uden at nogle af forslagene løser alle problemer samtidigt:

. At genindføre den tidligere ordning med skolelederkompetence til at give afslag af pædagogiske årsager.

. At genindføre den tidligere ordning, men samtidig stille krav til skolelederen om udarbejdelse af dokumentation for afgørelsen til forvaltningen.

. At give forvaltningen kompetence til at give elever afslag på baggrund af skolelederens indstilling om afslag vedlagt en pædagogisk psykologisk vurdering af eleven.

. At give mulighed for afslag, hvis eleven har benyttet frit skolevalg tidligere inden for samme skoleår.

. At give forvaltningen mulighed for helt at lukke sårbare klasser for elevtilgang i eksempelvis et halvt år ad gangen på baggrund af en begrundet indstilling fra skolelederen.

Frit skolevalg er ikke et nyt fænomen

SFR anbefaler, at skolelederne igen får kompetence til at give afslag begrundet i saglige og pædagogiske forhold eventuelt suppleret med den fornødne dokumentation for afgørelsen over for den kommunale forvaltning.

I sit nyhedsbrev præciserer SFR, at det ikke er frit skolevalg som sådan, der er genstand for ministeriets evaluering, men den udvidelse af det frie skolevalg, som lovændringen medførte i 2005.

"En undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening i 2003 viste, at der også inden lovændringen i udstrakt grad var tale om frit skolevalg. Ud af de cirka 5.400 forældre, som på landsplan anmodede om at få deres børn optaget i en anden skole, blev kun 800 afvist", skriver SFR til sine medlemmer.