Skoleledere: Undervisningsassistenter gør det ikke alene

Det er utopi at tro, at Danmark får en bedre folkeskole uden massive investeringer, sagde Skoleledernes formand Anders Balle.

"Det er langt fra realiteterne at tro, at 95 procent af eleverne skal have en ungdomsuddannelse og 50 procent en videregående uddannelse med de nuværende resurser", sagde han til undervisningsminister Bertel Haarder (V).

"Der skal en helt anden indsats til for at få de sidste med, end vi kan levere i dag. Ikke kun i skolen, men også i fritiden og derhjemme. Der er behov for socialpædagogiske indsatser og for alternative ungdomsuddannelser", sagde Anders Balle.

Bertel Haarder kaldte de 95 procent for et kriterium, der vil vise, om skolen har været en succes, og han var enig i, at det bliver en stor udfordring at nå målet.

"Jeg tror, finanskrisen får en lille positiv effekt, fordi flere vil få øjnene op for, at det er klogt at tage en uddannelse frem for at springe ud i det første det bedste job", sagde Bertel Haarder.

Assistenter kan hjælpe med at skabe ro

Ellers opfordrede ministeren de 1.700 skoleledere i salen i Odense til at gøre brug af forsøget med undervisningsassistenter i form af for eksempel pædagoger og lærerstuderende. Der er afsat 10 millioner kroner til forsøget, og første ansøgningsfrist er 17. april.

"Der er for mange urolige børn, og de spilder tiden for både læreren og de andre elever. Samtidig får lærerne at vide, at de skal inkludere flere børn. Nu prøver vi at lade undervisningsassistenter hjælpe med at få ro i klassen, og vi vil nøje følge, hvordan det går", sagde Bertel Haarder.

Det havde en kvindelig skoleleder i salen ikke megen fidus til.

"Det hjælper kun så længe overfrakken sidder ved siden af eleven. Det har ikke nogen langtidsvirkning", sagde hun og redegjorde for, at ordningen ikke bliver lettere af, at hendes kommune skærer ned.

Hun blev bakket op af en kollega:

"Vi bruger meget tid på svage elever. Du taler om undervisningsassistenter, men det ville hjælpe, hvis vi kunne sætte ind over for de store børn om eftermiddagen. Det drejer sig ikke bare om de seks timer, de er i skole, men vi har svært ved at trænge igennem hos socialforvaltningen", sagde han.

"Du har fuldstændig ret", replicerede Bertel Haarder.

"De psykologiske rapporter skal følge med, når barnet skifter skole eller overgår til en ungdomsuddannelse. Det tror jeg vil komme i en ny omgang lovgivning".

SFO og skole skal sammentænkes

Anders Balle erklærede skolerne parat til at bruge alle de undervisningsassistenter, de kan få fat i, så længe det ikke går ud over antallet af lærertimer.

Derudover pegede han på, at pædagogerne i skolefritidsordningerne generelt bør indgå mere direkte i skolearbejdet. For eksempel i form af støtte til skolens undervisningsaktiviteter, lektiehjælp og et tættere samspil mellem de sociale aktiviteter og den socialpædagogiske indsats vedrørende det enkelte barn.

"Vi skal sammentænke skole og fritid meget mere. Det er oplagt at udnytte den resurse, der ligger gemt i et meget tættere og langt mere forpligtende samarbejde mellem skolens undervisningsdel og skolens fritidsdel i SFO'erne", sagde han.

Bertel Haarder var godt tilfreds med Anders Balles opråb, og Skolelederne mødes i øjeblikket med Undervisningsministeriet for at se på, hvordan skole og SFO kan sammentænkes yderligere.