Skoleledere står tiltalt for underslæb og mandatsvig

"Undersøgelser viser, at mængden af økonomisk kriminalitet er uforandret over tid, men der er kommet mere fokus på, at vi skal opføre os etisk korrekt. Derfor bliver den slags sager i højere grad anmeldt til politiet end tidligere", siger professor Lars Bo Langsted fra Erhvervsjura på Aalborg Universitet.

To af de tre aktuelle sager foregår netop i Aalborg, hvor politiet er ved at undersøge det meget omtalte forhold omkring Preben Gundersen fra Døvblindecentret. Den suspenderede forstander kritiseres blandt andet for at have brugt meget store beløb på rejser. I en anden sag er tidligere skoleleder Arne Langagergaard fra Frejlev Skole tiltalt for at have kørt med taxi på kommunens regning, samtidig med at han har modtaget kørselsgodtgørelse for mere end 13.000 kroner. Derudover er han anklaget for at have købt cd'er, mp3-afspillere og GPS-udstyr til en værdi af over 18.000 kroner til sig selv, skriver Nordjyske. Sagen kører ved domstolene i øjeblikket.

Også skolelederen fra Ørnhøj Skole i Herning Kommune, Carl Christian Larsen, er tiltalt for underslæb og mandatsvig, skriver Dagbladet Holstebro-Struer i dag. Skolelederen har været suspenderet siden april sidste år, og politiet mener, at han dels har brugt af skolens penge på en privat tur, dels har foræret sig selv et digitalkamera og en computer, der tilhørte skolen. I alt drejer det sig om 15.000 kroner.

"Det er individuelt, hvorfor den enkelte begynder at svindle. Men det er typisk for den slags sager, at de har mulighed for at gøre det, og at kontrollen enten ikke eksisterer eller ikke er særlig streng. Risikoen for, at ledere begår kriminalitet, er større, fordi de ikke bliver kontrolleret i samme grad som medarbejdere længere nede i systemet. For hvem skal kontrollere kontrollanten", spørger Lars Bo Langsted.

Grov form for arbejdstyveri

Bedragerne ved godt, at de gør noget forkert. Men de retfærdiggør deres handlinger over for sig selv med, at de er for dårligt lønnede, eller at alle andre gør det.

"Det er en grov form for arbejdstyveri. Alle har taget papir med hjem fra arbejdspladsen, men i disse sager får det lov at eskalere, og det har ikke noget med et øget arbejdspres at gøre. Tværtimod tager det tid både at få dækket taxiregninger og kørsel i egen bil for den samme strækning".

De tre aktuelle sager er ikke udtryk for øget svindel med betroede midler.

"Det har altid fundet sted. Det nye er, at kommunerne hurtigt går til politiet. En undersøgelse viser, at private virksomheder kun anmelder halvdelen af tilfældene. Ellers tyr de til løsninger som tilbagebetaling, fyring, eller at medarbejderen selv træder tilbage, for kriminalitet giver dårlig omtale. Men offentlige myndigheder føler ikke længere, at de kan tillade sig at holde hånden over medarbejdere, der svindler, og det hænger sammen med, at journalister har spurgt til det i de senere år".

Fordelen ved anmeldelser er også, at der kommer nogle udefra og vurderer, om der er foregået noget strafbart, mener Lars Bo Langsted.

"Politiet ser også på, om der er tale om flere forhold end det, kommunen selv har fået øje på", siger Lars Bo Langsted.