Skoleledere ser pålæg fra kommunen som positiv interesse

Man kunne måske tro, at et pålæg om forbedringer kunne give anledning til sved på panden hos skoleledernee. Men i forhold til arbejdet med kvalitetsrapporter er det stik modsatte tilfældet.

Mens godt seks ud af ti skoleledere i en ny undersøgelse fra Eva er utilfredse med udbyttet af arbejdet med kvalitetsrapporterne, er det lige omvendt med de skoleledere, der som følge af deres kvalitetsrapporter er blevet pålagt forbedringer fra kommunen. Her er omkring 60 procent tilfredse med udbyttet af kvalitetsrapporterne. Det fortæller projektleder Jais Brændgaard Heilesen, der står bag undersøgelsen.

Ledere er glade for pålæg fra forvaltningen

Undersøgelsen viser desuden, at tre ud af fire skoleledere i undersøgelsen oplever pålagte forbedringer som en positiv interesse fra forvaltningens og politikernes side.

Ifølge Jais Brændgaard Heilesen handler det simpelthen om, at en opfølgning fra kommunen, selv hvis den kommer med pålæg om forbedringer, får udarbejdelsen af kvalitetsrapporter til at give mere mening for lederne.

"Opfølgning er super væsentligt. Det gør, at skolelederne ser, at rapporten bliver brugt til noget og kan blandt andet styrke bevidsthed om deres praksis".

Undersøgelsen viser, at ledere, der er blevet pålagt forbedringer, generelt har en mere positiv oplevelse både af udarbejdelsen og udbyttet af kvalitetsrapporterne end de skoleledere, der ikke har fået sådan et pålæg.

Efterspørger mere kommunal respons

Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, er glad for ledernes opfattelse af forvaltningernes krav om forbedringer af skolernes praksis.

"Hvis man som leder føler sig hængt ud eller nedgjort, så giver det jo ikke energi til at lave forbedringer, men det gør derimod fællesskab og samtale om, hvad der skal gøres bedre og hvordan det skal gøres. Så det er et godt tegn, at lederne reagerer positivt på forvaltningens pålæg. Det tyder på, at de føler, der er en konstruktiv dialog," siger han.

Det er dog kun godt 15 procent af skolelederne, der har oplevet, at den kommunale skoleforvaltning er kommet med pålæg fra kommunen om forbedring af arbejdsgangen.

Derfor ser Anders Balle gerne, at forvaltningerne langt oftere melder tilbage på skoleledernes kvalitetsrapporter.

"På den måde kan kvalitetsrapporten blive et dialogværktøj, hvor man i højere grad giver både positiv og kritisk respons. Derved styrker man dialogen mellem skolelederne, forvaltningen og politikerne, så det bliver nemmere at se et direkte formål med rapporterne," siger han.