Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleledere mangler værktøjer til indsatsen over for udsatte børn

Indsatsen over for udsatte børn overlades ofte til skolerne - eller den enkelt lærer. Men tit mangler skolelederen værktøjer til at sætte de udsatte børn på skolens pædagogiske dagsorden. Nu er der hjælp at hente på tre konferencer og en hjemmeside.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
11. september 2007, kl. 15:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Under overskriften "Lige muligheder for alle børn" formidles erfaringerne fra det treårige satspuljeprojekt "Udsattes børns undervisning" på en hjemmeside, der på forskellig vis henvender sig til ledere, lærere og seminarielærere. Man kan blandt andet gå på opdagelse i 61 projekter om lektiehjælp, undervisning og tidlig indsats.

Lige muligheder for alle børn

En af forudsætningerne for at forbedre undervisningen for udsatte børn og inkludere dem i den almindelige skoles fællesskab er, at lederen bakker den pædagogiske indsats i klasseværelserne op, og at der er politisk vilje til at støtte skolens indsats.

Det viser, evalueringen af "Udsatte børns undervisning". At skolelederens opbakning har afgørende betydning dokumenteres også af forskningsprojektet "De gode eksempler" og af rapporten om projekterne om lektiehjælp.

Rapporterne viser også, at netop den kommunale og ledelsesmæssige opbakning er yderst vanskelig at håndtere i praksis. Gode eksempler findes, men indsatsen over for de udsatte børn er ofte overladt til skolerne - eller endog til den enkelt lærer. Ofte mangler skolelederen de ledelsesværktøjer, der skal til for at sætte udsatte børns undervisning på skolens pædagogiske dagsorden.

Værktøjer til kommuner og skoleledere

Det er baggrunden for konferencen "Hjælp til skoleliv

- sårbare børns undervisning og den kommunale børnepolitik".

I dag og to gange i næste uge sætter konferencen fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte skolelederne og holde dem fast på de kommunale beslutninger, og hvordan skolelederen kan implementere arbejdet på sin skole.

På konferencen præsenterer videnscentret Kleo (Kompetence, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling) en procesguide med konkrete eksempler og anbefalinger til, hvordan en politik på området bliver til, implementeres, evalueres og videreudvikles. Procesguiden beskrives i en pjece, som deltagerne kan tage med hjem og tilpasse til de lokale forhold.

Cand.psyk. Jill Mehlbye fra Anvendt Kommunal Forskning har gennemført undersøgelsen "De gode eksempler" og fortæller på den baggrund, hvordan skolelederen kan skabe gode rammer for undervisningen. Hun sætter fokus på de særlige udfordringer, skoler med mange socialt udsatte børn har, og hvilken ledelses- og lærersituation det skaber. Det centrale i oplægget er, hvilke særlige krav det stiller til skolelederen omkring personaleledelse og strategisk ledelse.

Jill Mehlbye præsenterer manualen "Effektiv ledelse af skoler med mange socialt udsatte børn", som tillige fortæller om skolelederens vigtige rolle som "forandringsagent". Manualen opstiller nogle enkle spilleregler og værktøjer til igangsætning af forandringer på en skole, som ønsker at vende udviklingen på skolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleledere mangler værktøjer til indsatsen over for udsatte børn

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS