Skoleledere: Lærerne skal have metodeansvar frem for -frihed

Forslaget om faglige vejledere med ledelsesopgaver er en del af Skolelederforeningens oplæg til dagens møde med statsministeren, hvor også skolens rejsehold vil fremlægge sine konklusioner.

"Vi vil sætte fokus på resultaterne og sikre folkeskolens kerneydelse, som er elevernes læring. Derfor foreslår vi, at vi sætter nogle faglige vejledere ind i skolen og knytter dem til skolens ledelse. Lærerne besynger metodefriheden højt, og det er også vigtigt, at man selv som lærer tilrettelægger undervisningen. Men vi vender metodefriheden om og siger, det skal være et metodeansvar, for det skal også være i forhold til, hvad vi ved virker", siger næstformand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Vejledere i flere fag og med ledelsesopgaver

Skolelederne vil fokusere på ansvar frem for frihed til at vælge, hvad man vil.

"Hvis vi skal sige det lidt groft, så kan man ikke gøre, hvad man har lyst til. Der skal også være en ansvarlighed, og det er der mange lærere, der har, men vi ser også eksempler på det modsatte".

Forslaget om faglige vejledere på skolerne bunder i de gode erfaringer, som mange skoler har haft med læsevejledere. Nu vil Skolelederforeningen have vejledere inden for flere fag og områder som for eksempel matematik, naturfag, engelsk og AKT (adfærd, kontakt og trivsel), og de skal have ledelsesopgaver i forhold til undervisningspraksis. Det betyder, at de med deres kendskab til fagets didaktik skal kunne sige til lærerne, at de skal bruge bestemte metoder.

Bondo: Metodefrihed rummer ansvar

Lærernes formand Anders Bondo Christensen er enig i, at faglige vejledere er en god idé, og at der er gode erfaringer med både læse- og AKT-vejledere. Men han mener ikke, de skal have ledelsesopgaver og kunne bestemme, hvilke metoder, lærerne skal bruge i deres undervisning.

Man ved ikke, hvad der virker, for der er ikke kun én ting, der virker, siger han.

"Jeg er enig i begrebet metodeansvar, for det ligger i metodefriheden. Det er ikke frihed til at gøre hvad som helst, det er ansvar for at vælge den metode, som i forhold til den elevgruppe, det tema og det fag er den rigtige. Og det betyder netop, at man skal kunne bruge sine fagdidaktiske kompetencer, som vi får gennem læreruddannelsen til professionelt at vurdere, hvad det er for en metode, der skal bruges", siger han.

Vejlederne skal sparre ikke beordre

Det er godt, når lærerne sparrer med for eksempel en læsevejleder om, hvordan man skal tilrettelægge læseundervisningen, men lærerne skal ikke pålægges at undervise efter en bestemt metode, mener han.

"Dermed frataget man i virkeligheden lærerne ansvaret. I det øjeblik man pålægger en bestemt metode, kan læreren læne sig tilbage og sige ' jeg har gjort, hvad jeg fik besked på', i stedet for at påtage sig ansvaret for hele tiden at vurdere, hvordan undervisningen skal tilrettelægges for at opnå de bedst mulige resultater i den enkelte situation".

Ved at uddelegere ledelsesopgaver til faglige vejledere fralægger skolelederne sig ansvaret, mener Anders Bondo, og han så hellere at lederne påtog sig ansvaret.

"Den vigtige ledelse foregår ude i klasselokalerne og ikke inde bag skrivebordet. Vi har brug for, at lederense engagerer sig i forhold til, hvad der foregår ude i klasselokalerne, og det skal ikke uddelegeres", mener han.

Skolelederne: Tiltaget kan koste penge

Hvordan skolelederne skal prioritere at ansætte faglige vejledere i en tid, hvor mange er nødt til at fyre lærere er en lokal opgave, mener Skolelederforeningen.

"Men hvis regeringen mener alvorligt, at vi skal ligge i toppen, så kan det godt være, at nogle af de tiltag, vi skal lave, også kommer til at koste penge", siger Claus Hjortdal.