Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleledere har fået en god start på samarbejdet

Arbejdet i Skoleledernes Fællesrepræsentation, SFR, skrider fremad på både centralt og lokalt plan. Målet er at danne en ny fælles forening om et års tid, og kun enkelte steder har misforståelser kastet grus i maskineriet.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
21. november 2006, kl. 09:01

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Problemerne har ikke været større, end at de har været til at løse.

"Det går rigtig godt med samarbejdet de fleste steder, men vi oplever også, at der dukker myter op om ´de andre´. I de fleste tilfælde viser det sig dog at være bagateller, måske fordi man har misforstået hinandens ordvalg", fortæller Jens Færk, formand for Lederforeningen.

I en undersøgelse for nylig bad lederne i blot fire af de nye kommuner om hjælp fra centralt hold til at få samarbejdet til at fungere. Men det har ikke været nødvendigt at rykke ud til dem.

"De var typisk i tvivl om, hvem der skulle gøre hvad for at få samarbejdet etableret, og et par telefonsamtaler har været nok til at få tingene til at glide. Nogle ledere er ikke enige i vores mål om at fusionere, men vi oplever ikke, at vores medlemmer har fjendtlige holdninger til hinanden", siger Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening.

Udmøntningen af de sidste 1,25 procent af de decentrale lønmidler og planlægning af kurser i januar-februar er de første opgaver, som de lokale ledere samles om.

"Det er to 'ufarlige' områder, som det bør være muligt at blive enige om uden de store sværdslag. Men på kursusområdet volder det nogle praktiske problemer, at vi fortsætter med en amtsstruktur i 2007, mens Lederforeningen organiserer sig efter de nye kommunegrænser. Så hvem er det lige vores amtskredsformænd skal tage fat i, når de skal henvende sig til Lederforeningen? Det skal vi have fundet en løsning på, så de ikke skal ringe til ti lokalformænd", siger Erik Lorenzen.

Som at få bin Laden til at konvertere

På centralt hold er der "en fantastisk god stemning, når de to bestyrelser er sammen", siger Jens Færk:

"Der er selvfølgelig meningsforskelle, men vi har et fælles mål, og der er en bred opfattelse af, at samarbejdet skal lykkes. Lige nu er vi i gang med at udarbejde et fælles syn på ledelse. Det er en af de opgaver, vi har stillet os som succeskriterium".

Bestyrelserne ser også på, hvordan en eventuel ny lederforening skal organiseres, og hvordan vedtægterne skal strikkes sammen, for at begge repræsentantskaber kan acceptere dem. DS anerkender, at en ny forening får et tilhørsforhold til DLF, men det er fortsat afgørende for foreningen at få skåret kontingentet til DLF kraftigt ned fra de nuværende cirka 250 kroner.

Og at en ny lederforening kan have administrative ledere og SFO-ledere som medlemmer.

Det kræver blandt andet en ny grænseaftale med pædagogernes fagforening, BUPL. I sin formandsberetning for nylig sagde Erik Lorenzen, at det næsten er lige så svært at lave grænseaftaler om som at få Osama bin Laden til at konvertere til kristendom.

"Ændringer af både grænseaftaler og størrelsen på ledernes kontingent skal godkendes af DLF's kompetente forsamlinger. Det har vi ingen direkte indflydelse på. Men jeg har for nylig mindet DLF's formand, Anders Bondo Christensen, om, at det er to af flere knaster, som giver os problemer med at gå med i en ny forening sammen med Lederforeningen", siger Erik Lorenzen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleledere har fået en god start på samarbejdet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS