Skoleledere føler sig låst fast

"Forestil dig, at hver tredje borgmester eller kommunaldirektør ikke syntes, at de havde de nødvendige muligheder for at lede kommunen. Det er situationen blandt landets skoleledere", skriver Danske Kommuner på baggrund af undersøgelsen.

Mest markant savner 83 procent af lederne mulighed for fleksibelt at kunne disponere over lærernes arbejdstid. Puljerne med 155 timer pr. lærer til skolens udvikling og 375 timer til individuel tid virker som en rød klud for lederne, der gerne vil kunne rykke mere frit rundt med mandskabet.

For eksempel skriver en deltager i undersøgelsen: "En skolebibliotekar, tillidsmand og lignende, der har fuld timeafregning for deres funktion, har for fanden da ikke det samme behov for forberedelse som en lærer med fuldt skema i dansk, matematik, sprog med mere. Vi har at gøre med en rigtig pamperaftale og svigter totalt læreren på gulvet, der underviser fuldt skema hver dag. Men det er en overenskomst, hvor KL har sovet i timen. Ønsket er at få forberedelsestid til at hænge sammen med skematimer - sværere er det ikke".

Det hele handler ikke om arbejdstidsaftalen. Skolelederne skal bruge mere og mere tid på kontrol og statistik, mens der bliver mindre og mindre tid til at udvikle den pædagogiske linje, skriver en deltager. En anden formulerer det på denne måde:

"Decentraliseringen af administrative opgaver til skolerne og centraliseringen og detailstyringen af skolens indhold er gået helt over gevind".

Lederne: Undervisningen vil blive lagt til rette efter testene

Anledningen til bladets undersøgelse er, at der både er en ny folkeskolelov og en ny læreruddannelse på vej. 80 procent af skolelederne frygter, at lærerne vil lægge undervisningen til rette efter de regelmæssige test, og de køber ikke argumentet om, at et løft i det faglige niveau ikke vil ske på bekostning af folkeskolens mange andre kvaliteter.

74 procent af skolelederne mener, at det, der indtil nu er fremhævet som skolens styrkesider, vil glide i baggrunden, og kun hver tredje skoleleder tror på, at de obligatoriske test i sidste ende vil medvirke til at øge det faglige niveau i skolen. Vejen frem hedder øget efteruddannelse af lærerne, mener 98 procent af skolelederne.