Skoleledere føler sig dårligt klædt på til samtaler med syge lærere

37 procent af skolelederne føler sig i høj eller meget høj grad kvalificeret til at tage en samtale med medarbejderne, når de har været syge i mere end 14 dage. Men 40 procent føler sig kun i nogen grad klædt på til opgaven, mens ni procent svarer 'i lille grad' eller 'slet ikke' i en lederpejling, som FTF netop har lavet. Hertil kommer, at 14 procent ikke gennemfører samtaler ved sygefravær.

Skoleledernes formand, Anders Balle, opfordrer skolelederne til at udveksle erfaringer om, hvordan de gennemfører fraværssamtaler, når de mødes i de kommunale ledergrupper.

"Der er ingen tvivl om, at der er penge i samtalerne, for de fører til færre sygemeldinger. Ikke fordi folk pjækker, men det psykiske arbejdsmiljø på skolen er afgørende for, hvornår man føler sig syg, og her spiller samtalerne en rolle", siger Anders Balle.

Skolelederen står i et dilemma

Når mange skoleledere føler sig dårligt klædt på til samtalerne, kan det hænge sammen med, at de har respekt for opgaven og anerkender, at samtalen er svær, mener konsulent Søren Teglskov fra Skolelederne.

"Skolelederne vil gerne gøre det godt af hensyn til den syge, og de ved, at der er en grad af kontrol i sådan en samtale. På den ene side ønsker de, at læreren får tid og ro til at blive rask. På den anden side ser de gerne, at hun kommer tilbage på arbejde så hurtigt som muligt. Det dilemma står skolelederen i", siger Søren Teglskov.

Udsigten til en fraværssamtale kan frembringe svedige håndflader hos både lærer og skoleleder. Det gælder derfor om at fjerne de negative forestillinger, en lærer kan have om, hvad der skal ske til samtalen. Fantasier, som kan være en forhindring for en god dialog.

Søren Teglskov råder skolelederne til at formulere en politik for sygefravær sammen med medudvalget, mens ingen er syge. Altså i 'fredstid'.

"Hvis lærerne ved, at de bliver kaldt til samtale efter 14 dages sygdom, fjerner man laget af kontrol. Læreren vil ikke føle sig forfulgt, når hun ved, at skolelederen alene ønsker at undersøge, hvornår hun kan komme tilbage. Derfor skal skolelederen også kende de muligheder, han har for at hjælpe hende. Han skal for eksempel kende reglerne for at arbejde på nedsat tid", siger Søren Teglskov.

Svært at skaffe vikarer

Netop sygdom er en stor udfordring i skoleledernes daglige arbejde, ikke mindst fordi vikardækningen ved sygdom er problematisk i sig selv.

80 procent af de 400 skoleledere, der har deltaget i lederpejlingen fra FTF, har kun i nogen grad, i lille grad eller slet ikke penge til vikarer - heraf angiver 39 procent 'i lille grad' eller 'slet ikke'.

Men selv hvis man har pegene, er det svært at skaffe kvalificerede vikarer til at erstatte syge medarbejdere. Hver anden skoleleder kan kun i lille grad eller slet ikke skaffe kvalificeret arbejdskraft.