Skoleledere fastholder dialog om nedrykning trods øget magt

Folkeskoleloven fra 2009 gav skolelederne flere beføjelser, blandt andet muligheden for at rykke skolens elever en klasse op eller ned uden forældrenes godkendelse. Alligevel sker 96 procent af alle klassetrinsskifte i dag med forældrenes samtykke. Det viser en undersøgelse foretaget af Kora for Undervisningsministeriet.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal bekræfter, at i hovedparten af de tilfælde, hvor der er brug for klasseskifte, sker det i fordragelighed og i god dialog med forældrene. Han synes, det er godt, at skolelederne fastholder dialogen med forældrene.

"Magt skal man være forsigtig med at bruge, når alle ved, at man (skolelederne, red.) har det sidste ord. Især når man har med børn at gøre, skal man fare med lempe", siger Claus Hjortdal.

Haarder: Aldrig mere Hellebæk

Når dialog ikke er vejen Også Bertel Haarder (V), der som undervisningsminister fik indført de ekstra beføjelser til skolelederne, glæder sig over, at der sjældent er brug for, at skolelederne handler uden forældrenes samtykke. I stedet er det med til at styrke skoleledernes rolle, mener Bertel Haarder.

"Beføjelsen er et redskab, til når lærerne ikke kan trænge igennem hos forældrene. Det er jo ikke uden grund, at de anbefaler en op- eller nedrykning af klassetrin. Men forældrene lytter også, når de ved, at det i sidste ende er skolelederne, der bestemmer", mener den tidligere undervisningsminister.

Dette udsagn er Claus Hjortdal enig med Bertel Haarder i:

"Nogle gange ved vi bedre end forældrene, hvad der er bedst for eleven. De her beføjelser kommer os til gode, fordi det ikke er altid, at tingene kan løses med dialog, og så er det rart nok at have den mulighed".