Skoleledere er glade for jobbet

400 skoleledere har deltaget i en lederpejling, som FTF har foretaget blandt 4.000 offentlige ledere. 42 procent af lederne overvejer at søge væk fra den offentlige sektor, især fordi de er trætte af de øgede krav til dokumentation og administration. Men blandt skoleledere drejer det sig kun om 17 procent.

Det kommer ikke bag på Anders Balle, formand for Skolelederne, at langt de fleste af hans medlemmer synes godt om deres job.

"Tidligere undersøgelser har vist det samme, og det lyder egentlig som et paradoks, når vi ved, at mange skoleledere føler sig stressede og udkørte. Men det kan åbenbart godt følges med en glæde ved jobbet, og det hænger sammen med, at skoleledere har en stor grad af ansvar og selvstændighed, og at de føler, at de arbejder med noget betydningsfuldt", siger Anders Balle.

To ud af tre skoleledere har ofte eller meget ofte for meget at lave på jobbet, viser lederpejlingen. Det underbygger Skoleledernes budskab om, at der er brug for mere ledelseskraft i skolen, mener Anders Balle.

"Vi arbejder konstant på at styrke ledelseskraften, både i form af mere uddannelse og af flere ledere på den enkelte skole. Der er mange ledelsesopgaver i forvejen, og der kommer tilsyneladende flere og flere. Dog er lærernes nye arbejdstidsaftale et skridt i den rigtige retning, fordi den fører til mindre administration", siger Anders Balle.

Lederne skal blive bedre til at delegere ud

Det er et gennemgående træk i lederpejlingen fra FTF, at skolelederne ønsker at nedsætte den tid, de bruger på at administrere. De vil hellere bruge tiden på for eksempel pædagogisk og strategisk ledelse.

Det indikerer, at tidsanvendelse er noget, skolelederne selv kan arbejde med, fastslår rapporten. Der er Anders Balle enig i.

"I langt de fleste kommuner har skolelederne frihed til at uddelegere administrative opgaver til sekretærer og funktionslærere, men de gør det bare ikke. Det skal de blive bedre til. Også selv om forvaltningen ofte forventer, at ledelsen selv tager sig af en given opgave. Her må ledelsen tage ansvaret for sit valg om at uddelegere opgaven på sig", siger Anders Balle.

Han peger også på det monsterudvalg, undervisningsminister Bertel Haarder (V) har nedsat for at se på, hvordan skolen kan afbureaukratiseres.

"Den enkelte administrative opgave kan virke relevant nok, men for mange opgaver ligner hinanden. For eksempel er der krav om én type oplysninger på skolens hjemmeside, og en anden type i kvalitetsrapporten. Den slags skal vi se på i monsterudvalget", siger Anders Balle.

For få samtaler og planer for skoleledernes udvikling

Kun lidt over halvdelen af skolelederne får gennemført den obligatoriske udviklingssamtale med deres chef, og hele 84 procent har ikke en formel kompetenceudviklingsplan.

"Når skolelederne hverken kommer til udviklingssamtaler eller får lavet en udviklingsplan, må det skyldes, at deres chefer ikke prioriterer det højt nok, formentlig fordi de er lige så stressede som skolelederne. Derfor bliver opgaven hele tiden udskudt. Men det er ikke i orden", siger Anders Balle.

Skolelederne har netop nedsat et udvalg, som inden sommerferien skal komme med anbefalinger til, hvordan skoleledernes arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø kan forbedres.

"Det er mit bud, at vi med vores egen selvstændige overenskomst har ret til at få lavet arbejdspladsvurderinger for skolelederne. Her kan vi inddrage udviklingssamtalerne og kompetenceudviklingsplanerne, som begge har indflydelse på både arbejdsvilkår og det psykiske arbejdsmiljø", siger Anders Balle.