Poul Jørgensen oplevede rejseholdet som spørgende, lyttende og kompetent, og han benyttede chancen til at pege på det problem, at elever med særlige behov har retskrav på specialundervisning, uden at skolerne har penge til at opfylde det.
"Der må ikke indgå økonomiske overvejelser i vores afgørelser. Vi skal i hvert fald skrive en anden begrundelse for, hvorfor vi mener, at en elev skal have et bestemt tilbud, og det har ingen gang på jord, for det betyder, at forældrene klager over afgørelsen, hvoraf halvdelen får ret", fortæller Poul Jørgensen.
På alle andre områder skal skolelederne foretage økonomiske prioriteringer, fremhæver han.
"Hvis vi kommer ud med underskud, får vi at vide, at vi ikke er ansvarlige nok til at kunne holde et budget, og så hører vi forslag om, at man hellere skal ansætte økonomer som skoleledere. Men hvorfor ansætte økonomer, hvis man ikke må prioritere økonomisk? Det undlod jeg ikke at gøre rejseholdet opmærksom på".
Klasserne må ikke blive for store
En skoles virksomhed afhænger i høj grad af de muligheder, bygningerne giver. På Lille Næstved Skole kan man hurtigt slå tre klasselokaler sammen til ét stort og dele dem op i ni små.
"Teoretisk kan en lærer undervise tre klasser på én gang, men det gør vi sjældent", siger Poul Jørgensen og rammer lige ned i den aktuelle debat om klassestørrelser.
"Da jeg blev skoleleder, rejste en ung mand rundt med et foredrag om, at man skulle sætte flere elever i klasserne, for så ville man undgå henvisninger til specialundervisning. Lærernes mulighed for at forholde sig til den enkelte elev ville nemlig forsvinde, og derfor ville de ikke overveje, om nogle burde have specialundervisning", fortæller Poul Jørgensen og tilføjer, at den unge man var Niels Egelund, professor i specialpædagogik og leder af Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Begrænsningerne for holddeling skal væk
Man må hellere bløde op på reglerne for holddeling, sagde Poul Jørgensen til rejseholdet.
"Allerede når børnene begynder i skole, er der stor forskel på deres motivation og indlæringshastighed. Hvis vi bliver ved med at holde klasserne samlet efter 6. klasse, vil der være tabere i begge ender. Derfor har vi brug for en opblødning af klassebegrebet til fordel for holddannelse, så der bør ikke være begrænsninger i folkeskoleloven om, hvor længe vi må have et hold kørende", siger Poul Jørgensen og tilføjer, at han ikke taler om den niveaudelte skole, men om respekt for forskellighed.
"Vi må ikke tro, at vi kan anvende undervisningsdifferentiering som bærende princip i folkeskolen med de klassestørrelser, vi har i dag".
Poul Jørgensen anmodede også rejseholdet om at få ændret reglerne om frit skolevalg.
"Når vores elever tager på efterskole, bliver hullerne fyldt op af skoleshoppere, som tror, de får bedre karakterer af at skifte til os. Men hvis ikke de kan forstå det, der foregår i timerne, reagerer de ved at lave ballade. Det er demotiverende for lærerne. Det frie skolevalg burde maksimalt gælde til og med 6. klasse".
Skolen prioriterer de boglige fag højt
Lokalt er Lille Næstved Skole kendt for at prioritere de humanistiske og naturvidenskabelige fag, og lærerne skal være linjeuddannet i de fag, de underviser i.
"Vi anvender en række test og prøver for at se, om vi lykkes med det, vi vil, og vi har uddannet vejledere i matematik og er på vej til at få fire læsevejledere. Vi er også strikse med, at vores ordensregler bliver overholdt. For eksempel må eleverne ikke bruge mobiltelefon i skoletiden. Vi værner om den tid, vi har til undervisning, for det er derfor, eleverne er her", siger Poul Jørgensen.
Han har svært ved at vurdere, hvad rejseholdet vil konkludere på baggrund af besøget på Lille Næstved Skole.
"Rejseholdet skal komme med forslag til, hvad der virker, og jeg har peget på vores prioritering af det fagfaglige. Men hvad der virker, finder man ikke ét sted, men mange steder, så min eneste bekymring er, om det er nok, at rejseholdet ser 20 skoler", siger Poul Jørgensen.
Velfungerende skole med en stærk ledelse
Ud over ledelsen mødtes rejseholdet også med en gruppe lærere, en gruppe forældre og repræsentanter fra skoleforvaltningen i Næstved. Uden at have deltaget i besøget vurderer Benedicte Hesselager, formand for Næstved Lærerkreds, at rejseholdet har fået indtryk af en velfungerende skole med en stærk ledelse, der er god til at udnytte resurserne.
"Selv om økonomien er knap i Næstved, har skolen aldrig underskud. Ledelsen er dygtig til at holde sig inden for rammerne", siger Benedicte Hesselager.
Til gengæld har skolen ikke afsat mange timer til fælles lærermøder, men hver skole har sin profil, mener kredsformanden.
"Lille Næstved Skole har for mange år siden valgt at være en meget faglig skole, og det har den held med. De fleste lærere trives på skolen, og kommer der klager fra forældre, stiller ledelsen sig ind foran lærerne".
Hun er glad for, at Poul Jørgensen har peget på problemerne med den vidtgående specialundervisning.
"Opgaven blev lagt fra amterne og ud til kommunerne, og i Næstved har man så lagt den ud på skolerne. Det er en umulig opgave for skolerne at løfte, men det har vi svært ved at skabe lydhørhed for hos forvaltningen og politikerne", siger Benedicte Hesselager.
Skoleleder til rejsehold: Vi har ikke råd til specialundervisning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.