Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleleder: Mange forældre forstår ikke elevplanerne

På Langmarkskolen i Horsens har man arbejdet med elevhandleplaner som et internt redskab i seks år med stor succes. Men at formidle de fagligt velfunderede planer, så alle forældre forstår, er en nærmest umulig opgave, mener skolens leder.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
9. august 2007, kl. 13:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Elevplanerne er et godt redskab for lærerteamene. Det at dokumentere, synliggøre og præcisere, hvad man arbejder med, har stor gavn, også i relation til samarbejdet med for eksempel skolepsykolog og som baggrundsmateriale for forældresamtaler. Men vi har virkelig gjort os umage for at formidle det til forældrene, og ligegyldigt hvad vi gør, så står der en tredjedel, som ikke er stand til at føre en dialog med det som udgangspunkt. Man kan ikke bruge så meget skriftlighed over for familier, som ikke har skole- eller læsekundskaber til det her niveau. Dette er igen et projekt for den bedrestillede del af samfundet", siger skoleleder på Langmarkskolen Jørn Vedel til folkeskolen.dk.

Elevhandleplan,Langmarkskolen

Langmarkskolen har arbejdet med elevhandleplaner ud fra den norske Smttemodel i seks år. Og med indførslen af skriftlige elevplaner sidste år har de langt et stort arbejde i at udbygge planerne ved at gå dem igennem skriftligt og layoutmæssigt og indbygge de krav, der fremgår af bekendtgørelsen. Men trods det store arbejde oplever skolen, at en stor gruppe forældre ikke forstår planerne.

"Forældrene blev i foråret bedt om at læse elevhandleplanerne grundigt igennem før de obligatoriske forældresamtaler. Men under samtalerne viste det sig, at for få havde fået noget ud af læsningen. En gruppe relativt resursestærke forældre - cirka 40 procent - kunne sagtens læse og forstå elevhandleplanerne. De øvrige havde haft så store problemer med at forstå teksten, at de gav op på forhånd eller undervejs", fortæller han.

Det kræver profesionelle journalister

Jørn Vedel forklarer, at man måske kan få nogle ekstra forældre til at forstå planerne, hvis man sætter en journalist og en grafiker på formidlingsopgaven. Men den sidste fjerdedel af forældrene på en skole som Langmarkskolen med mange tosprogede og socialt belastede familier, vil man aldrig nå med et skriftligt materiale, mener han.

"Vi står med store faglige krav til planerne, som vi gør vores yderste for at opfylde. Men enhver - bortset fra Bertel Haarder - kan se, at hvis det skal kunne forstås af alle forældre, så ligger der en mega formidlingsopgave. Vi er formidlere i klasserne, ikke professionelle mediefolk - og det er næsten et krav her. Og ellers så ender man med et populært, men fagligt helt uforsvarligt smileysystem, som alle kan forstå, men som ikke har noget at gøre med det fremadrettede dialogredskab, som det skulle være".

Forældre er ikke interesserede i Fælles Mål

Når opgaven ikke er lykkedes på trods af, at Langmarkskolen har seks års erfaring og har gjort et stort stykke arbejde oveni, så tvivler Jørn Vedel helt grundlæggende på, om elevplanerne er et anvendeligt redskab over for forældrene, sådan som man forudsætter i lovgivningen.

"Fejlen er, at man ikke giver lokale muligheder, men kører hele konceptet ned med en central styring på et niveau, som de garanteret klapper i hænderne af inde på DPU, men som ikke har meget med virkeligheden at gøre de steder, hvor forældrene ikke har stor uddannelsesbaggrund og stor motivation for deres barns skolegang, eller hvor de har en helt anden kulturel baggrund".

"Der er også nogle forældre, som har evnerne til at forstå det, men som bare synes, at det er for meget. De vil vide: 'opfører lille Peter sig ordentligt, kan han følge med, og skal vi støtte? Men lad være med at komme med Fælles Mål, det kan I da bruge på jeres lærermøder'. Tænk hvis tømreren kom hen til kunden og ville forklare fagspecifikt, hvad hans medarbejdere havde lavet i kundens byggeri. Han ville jo gå fallit", siger Jørn Vedel.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleleder: Mange forældre forstår ikke elevplanerne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS