Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleleder: Ledelsesfrihed handler om tillid

Grethe Andersen er skoleleder på Vester Mariendal Skole i Aalborg, hvor den nuværende arbejdstidsaftale ikke har været en hindring for frie ledelsesrammer. Det har derimod krævet gensidig tillid mellem leder og lærere.

Ann-Sofie Warnich
4 kommentarer
17. april 2013, kl. 17:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

De frie ledelsesrammer, som KL efterlyser, findes også under den nuværende arbejdstidsaftale. På Vester Mariendal Skole i Aalborg er de i fuld gang med at basere linjevalg på elevernes præferencer, og på mellemtrinnet møder elever ind om eftermiddagen til ekstra timer. Skoleleder Grethe Andersen prioriterer en skole med udviklingsaktive værdier, hvor der er kort vej fra handling til ide.

"Min opgave som leder er at have antennerne ude og fornemme, hvordan lærerne kan igangsætte undervisning, de kan se mening med. Det har været et kulturarbejde at skabe en arbejdsplads, hvor man yder sit ypperste, og hvor der virkelig er plads til mangfoldighed og forskellighed. Lærerne giver ikke udtryk for at skulle bruge ekstra tid til projekterne", siger Grethe Andersen.

"Det er ærgerligt, at vi ikke har udnyttet A08 bedre"

Det er ifølge hende muligt at have frie rammer som leder under A08, men vejen dertil kræver en kultur præget af tillid mellem både lærere, tillidsrepræsentanter og lederen.

"Det her kan godt lade sig gøre under A08, men jeg er da ikke kommet gratis til hverken ledelsesstilen eller arbejdspladsen. Jeg måtte også kæmpe med fagpolitiske tilgange, som ikke var befordrende for de værdier, jeg beskriver. Den gode skole handler om, at lederen tager ledelse på sig, men også om at tillidsrepræsentanten er en medspiller og stoler på, at lederen vil det bedste for skolen og lærerne", siger Grethe Andersen.

Opsang til leder og TR Selvom det er lykkedes for skoleleder Grete Andersen, så mener hun, at opbygningen af en fleksibel og udviklingsorienteret skole under A08 handler om kulturen i lærerkredsen og en dedikeret ledelse. Hun møder ofte tillidsrepræsentanter og ledere, der mangler den tillid, hun oplever på sin egen skole. Ifølge Grete Andersen spænder det ben for udviklingen.

Evaluering: A08 har ændret lærerrollen

"Jeg har et billede af, at vi gennem tiden har fået opbygget et system med mistillid til hinandens roller på skolen. Vi burde som udgangspunkt have tillid til, at lederen kan tage det overordnede ansvar for skolens kvalitet, og til at lærerne giver den bedste undervisning samt tillid til, at tillidsrepræsentanterne varetager lærernes arbejdsvilkår. Den måde vi samarbejder om den gode skole påvirker hele kulturen. Det er en lille opsang til både skoleledere og tillidsrepræsentanter", siger Grethe Andersen.

Kom tilbage til forhandlingsbordet Grethe Andersen efterlyser nye forhandlinger, der tager udgangspunkt i, hvad der fungerer godt på skolerne.

"Jeg synes, lockouten er en brandærgerlig situation, og som skoleleder tænker jeg det som en kollektiv straf, der også går ud over skoler, som ikke binder sig så meget op på arbejdstid. Jeg håber, LC og KL sætter sig tilbage til forhandlingsbordet og tager udgangspunkt i det, vi gør godt. At den enkelte lærer tænker sig selv som en del af en stor arbejdsplads, der skal fungere for alle, og ikke kun på sig selv", siger Grethe Andersen.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleleder: Ledelsesfrihed handler om tillid

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS