Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleleder: Lærer rystet over elevs sexbesked

En elev fra Næstved brugte sin klasselærers login til at sende en seksuelt ladet besked ud på skolens forældreintranet. Få dage senere kunne lærere og forældre se skolen omtalt i aviserne med ord som porno og hacking.

Foto: ntr23
Jesper Nørby
Start debatten
4. juni 2012, kl. 19:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I løbet af de seneste dage har adskillige medier, både på tryk og på nettet fortalt historien om en elev fra Kildemarkskolen i Næstved, som opsnappede sin lærers kodeord til intranettet og sendte en seksuelt ladet besked ud på forældreintra. Hele sagen startede onsdag den 30. maj kl. 08.50, da en dreng i 9. klasse lagde en besked med pornografiske udtryk ud på forældreintranettet i lærerens navn. Godt en time senere blev skoleledelsen opmærksomme på beskeden, da en forælder ringede til skolens kontor. "Jeg tænkte 'det er løgn!' Det kunne simpelthen ikke passe. Da vi så, at beskeden rent faktisk lå der, tog vi et print af den og skyndte os at få den fjernet. Derefter handlede det om at finde ud af, hvem der havde sendt den", fortæller Jens-Erik Petersen, viceinspektør på Kildemarkskolen. En it-medarbejder kunne via skolens logfiler se, hvilken computer, beskeden var sendt fra. Desuden fremgik det, at umiddelbart inden lærerens login var blevet brugt, havde den pågældende elev logget på computeren med sit eget personlige kodeord. Elever fik konsekvenserne at se Samtlige lærere på Kildemarkskolen har fået nye kodeord efter episoden. På nuværende tidspunkt vides det stadig ikke med sikkerhed, hvordan eleven har fået fat i kodeordet, og tvivlen har fyldt meget hos den involverede lærer, fortæller Jens-Erik Petersen. "Hun blev noget rystet over episoden. Dels over, hvordan eleven har fået fat i hendes password, men også over det tillidsbrud, der er sket mellem hende og eleverne", fortæller viceinspektøren. Da klassens elever blev informeret om episoden, var både Jens-Erik Petersen og den pågældende lærer til stede. Viceinspektøren mener, sidstnævntes tilstedeværelse havde stor indflydelse på eleverne. "Det er meget nemt at skrive 'du er grim,' eller 'du er en luder' eller noget lignede på sms, twitter eller facebook. Og det er jo på mange måder omkostningsfrit for eleverne. For de gør det foran en skærm og skal ikke stå ansigt til ansigt med konsekvenserne. Men her kunne eleverne virkelig se, at det har store personlige omkostninger. For man kan ikke bare trække det tilbage og sige 'det mente jeg ikke'", fortæller Jens-Erik Petersen. Hacking og porno i Næstved Fredag blev skolen så kontaktet af lokalpressen. "Jeg synes, jeg var meget påpasselig med, hvad jeg sagde, da journalisten ringede. Så da jeg så overskriften i avisen, hvor der stod at eleven havde hacket lærerens profil og sendt porno, så blev jeg jo ikke så glad. Men selve artiklen var egentlig rimeligt sober", fortæller Jens-Erik Petersen. Allerede samme dag som episoden havde fundet sted, skrev skolens ledelse et brev til forældrene og informerede samtidig kommunen. De efterfølgende historier i pressen har derfor ikke affødt de store reaktioner. I samarbejde med kommunen har læreren fået bevilget psykologsamtaler, og der bliver lavet an arbejdsskaderapport. "I første omgang havde læreren faktisk sagt nej til psykologen, men hun ombestemte sig senere. Hun var overrasket over, at det havde ramt hende så dybt. Men det har været en meget grænseoverskridende oplevelse," siger Jens-Erik Petersen. "Eleven er ikke blevet dømt for noget" Jens-Erik Petersen understreger, at skolen også har en opgave i forhold til stemningen på skolens lærerværelse. "Vi har ikke nået at tale så meget med lærerne om den utryghed, det her har skabt. Men det skal vi selvfølgelig også i gang med. Der skal være en procedure og nogle regler for, hvad vi gør, i tilfælde af at noget lignende skulle ske senere," siger han. Fredag efter episoden var klasselæreren tilbage på arbejde, og i dag, mandag, har hun taget sin klasse op til prøve. Det blev dog uden eleven, som lagde beskeden på intranettet, men han får stadig lov til at gå op til sine afgangsprøver. "Han og forældrene har fået besked på, at han kun må komme på skolen til prøverne, og at de ikke vil foregå med den pågældende lærer. Men vi skal huske, at eleven er ikke blevet dømt for noget," siger Jens-Erik Petersen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleleder: Lærer rystet over elevs sexbesked

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS