Ifølge Anders Balle er der alt for få rengøringstimer til hovedrengøring på skolen, fordi grundnormeringen over nogle år blevet sat ned fra 14 til fire dage.
Derfor er der nullermænd og spindelvæv på de steder, rengøringsassistenterne ikke kan nå at gøre rent, og det har en negativ påvirkning på både børn og indlæringen.
"Fornemmelsen af at være på skolen, og det miljø, der er på skolen mellem børn og voksne, det påvirkes af de omgivelser, man er i. Hvis omgivelserne er snuskede, så opfører man sig anderledes, end hvis der er ordentligt pænt og rent", siger Anders Balle til DR Midt & Vest.
Det er ikke kun børnenes opførsel, der bliver påvirket af rengøringsstandarden.
"Jeg mener, at det både går ud over børnenes måde at opføre sig på, og i sidste ende går det også ud over den læring, børnene har", siger Anders Balle.
Ikast Kommune er i færd med se på sagen, og byrådet har fået en orientering - som det hedder - om klagen fra Bording Skole.
Skoleleder er utilfreds med beskidt skole
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.