Skoleleder: Det praksisfaglige har styrket skolen

"En af de store udfordringer i folkeskolereformen var, hvordan man skulle omsatte al teorien i bøgerne til virkeligheden. Det har vi taget seriøst. Det handler jo i virkeligheden om at give undervisningen mening og bibeholde elevernes motivation i stedet for at tabe 20 procent af hver årgang. Hos os arbejder eleverne konkret med ideer, en proces og et produkt og det ser ud til at fungere", fortæller Poul Kjær Sørensen.

Her arbejder de seriøst med kunst og design i udskolingen

Skolen har dels en kunsttalentlinje, hvor elever fra hele kommunen kan søge ind. Her er underviserne professionelle kunstnere, og de arbejder seriøst med design elle musik fire klokketimer om ugen og ender med en særlig prøve. Derudover har skolen omlagt al understøttende undervisning til faglige fordybelsesdage, hvor eleverne arbejder praktisk med fagene. Samtidig har de også forsøg med håndværk og design i indskolingen.

Finansieringen til kunstlinjens undervisere kommer fra kommunen, og skolen har også fået et etableringsbeløb til linjerne, men ellers kører det i skolens almindelige økonomi. "Vi har samme materialebudget som andre skoler i kommunen, men de praktiske fag får en stor sjat", fortæller Poul Kjær Sørensen.

Forældre og elever har i samtlige evalueringer vist stor tilfredshed med skolens praksisfaglige profil, og Poul Kjær Sørensen er ikke i tvivl om, at alle elever har glæde af mere praksisfaglighed i undervisningen.

"Det handler jo om, hvorfor man har skole. Og for mig er det nu en gang mindre vigtigt, om de får 6,7 eller 6,4 i gennemsnit, end om de beholder motivationen, får lyst til at tage en ungdomsuddannelse, og oplever, at undervisningen giver mening".