"I et samarbejde er der flere parter, og vi føler at skolebestyrelsen i allerhøjeste grad har misbrugt sin magt. Vi er som personalegruppe ikke tryg ved, at en skolebestyrelse ved målrettet arbejde kan formå en højere instans til at gribe så drastisk til værks", hedder det i en udtalelse fra skolens faglige klub.
Skoleleder Erik Kristensen fik i mandags at vide, at Trundholm Kommune vil indlede en afskedigelsessag. Han siger til folkeskolen.dk, at den uenighed, der har været mellem ham og skolebestyrelsen i sin essens har handlet om, at skolebestyrelsen frem for at fastlægge principper har ønsket at styre især skolens it-implementering i detaljer. Han mener, han har fulgt forvaltningens råd om, hvordan samarbejdet med skolebestyrelsens skal foregå, og han har undervejs opfordret både skolebestyrelsen og forvaltningen til at inddrage konsulentbistand vedrørende udformningen af principper. Han føler sig svigtet af forvaltningens ledelse.
Formanden for Odsherreds Lærerkreds, Karen Sørensen, fortæller, at medarbejderne på Vig Skole er meget utrygge ved situationen.
"Et samarbejde må bygge på respekt og forståelse mellem ledelse/direktør, lærere og skolebestyrelse. Som udtryk for denne respekt forventer vi dels en grundig orientering om sagsforløbet og dels et redskab til, hvordan samarbejdsrelationerne, som vi pt. er er yderst skeptiske over for, kan styrkes i fremtiden", hedder det i udtalelsen fra den faglige klub.
Det har endnu ikke været muligt at træffe Trundholm Kommunes direktion eller skolebestyrelsesformand Henrik Bendixen for en kommentar.
Skoleleder afskediges efter samarbejdsproblemer med bestyrelsen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.