Antallet af formelle mellemledere ser ud til at være faldet i skolen. Samtidig kommer der hele tiden nye vejlederfunktioner ind. De såkaldte resursepersoner er blevet en vigtig brik i skoleudvikling, og de kommer til at fungere som en slags uformelle mellemledere.
Skoleledelse er en uoverskuelig opgave
Skolernes ledere skal lige nu også forholde sig til frihedsforsøg, fornyet fokus på dannelse, bæredygtighed og professionelle læringsfællesskaber. Hvordan skal de skabe mening i det hele for sig selv, for lærerne og for eleverne.
Folkeskolen Forskning har talt med en række forskere om resursepersonernes roller, om hvad mening betyder i skoleledelse, og hørt, hvordan et lederteam arbejder med dagens udfordringer. Vi tager også et kig baglæns i tid på ledernes skiftende krav. Forskerne er enige om, at skoleledelse er spændt voldsomt ud mellem forskellige poler. Mere end hvad en leder kan løfte alene.
Men hvad siger skolelederne selv? Skolelederforeningen har spurgt dem, hvordan de reelt fordeler deres typiske 40-55-timers arbejdsuge, og hvordan de gerne ville fordele tiden. Svarene fortæller, at 70 procent af lederne ikke har tid til at være tæt på undervisningen. De bruger væsentligt mere tid på administrativ ledelse og elevsager om inklusion, end de selv ønsker. Kunne lederne vælge, ville de bruge en langt større del af deres arbejdsuge på strategisk og pædagogisk ledelse.
Skoleledelse kræver mange hænder i dag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.