fungerer og har det fint igen. Ja, sådan har det været i flere måneder nu.
Så der er al mulig grund til at genoptage tilmelding af lærere og elever, der hvor det blev sat i stå af 'den sorte september'.
På nogen skoler - har jeg hørt - henviser man eleverne til selv at oprette en e-mailadresse hos for eksempel Hotmail i stedet for at oprette dem hos SkoleKom. Det er en rigtig dårlig ide, fordi det sætter elever og lærere uden for 'fællesskabet' og forhindrer dem i at drage nytte af de andre services, der er tilgængelige via SkoleKom, for eksempel KidLink. SkoleKom er jo andet end e-mail. Det er også et konferencesystem.
Uanset hvad, så bør man som bruger af SkoleKom udfylde 'Mit resume'. Resume er en dårlig betegnelse; men det kaldes det. Visitkort er et mere dækkende udtryk.
Resumeet får man brug for, når man skal skrive til Hans Nielsen - for det viser sig, at når man i Til-feltet har skrevet Hans Nielsen og trykket [CR], så popper der en liste op - lang som et ondt år - over brugere, som hedder noget med Hans Nielsen.
I vinduet med listen kan man så markere hvert enkelt navn og vælge 'Resume'; men i de fleste tilfælde får man intet resume, for brugeren har ikke skrevet det.
Det er ellers nemt. Tast [Ctrl]+[5], så er det tomme 'visitkort' klar til udfyldelse.
Man behøver ikke at skrive hele sin livshistorie. Det rækker med for eksempel: 'Lærer på Sogneskolen i Hvilstrup Kommune' - og husk lige dit navn øverst.
Denne uges NetopNu
er skrevet af Johan Jacobsen
SkoleKom
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.