Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleklasse vinder 15.000 i slogankonkurrence for professionelle

For næsen af tusindvis af mere eller mindre professionelle sloganskrivere har 8.b fra Broskolen i Korsør vunder 1. præmien i en stor slogankonkurrence. "Det er en meget blandet klasse, og de er gode til at være kreative sammen", fortæller deres lærer.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
29. juni 2012, kl. 16:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Safe and funny - use a Johnny". Sådan lyder det slogan, som 8.b fra Broskolen har fundet på til Aids-fondets kampagne.

"Vi kan faktisk ikke helt huske, hvem der kom på det. Jeg tror, det er en sammensætning af tre forskellige slogans, vi havde på tavlen", fortæller klassens lærer Katja Øskov til folkeskolen.dk.

Passede ind i et medieforløb

Katja Øskov fandt slogankonkurrencen på Kort&Godt's hjemmeside, og tænkte, at det ville passe godt til det forløb om medier, hun skulle i gang med i 8.-klassen. Konkurrencen, som henvender sig til alle, har samlet forskellige virksomheder, som skal have lavet slogans.

"Jeg synes, man er forpligtet til at inddrage verden udenfor. På den her måde kan eleverne se, hvad der virker og ikke virker i det, de laver. Jeg har mange tosprogede elever, som tit har svært ved at forstå tingene, hvis de bare læser en tekst. På her måde bliver det mere håndgribeligt. Det er ikke bare noget, jeg har fundet på for sjov".

Katja Ørskov brugte konkurrencerne i sin undervisning i medier og reklame, og eleverne valgte selv i grupper, hvilken virksomhed, de ville arbejde med. De fandt på slogans sammen, skrev dem på tavlen, sparrede og videreudviklede dem.

"I starten var det bare undervisning for eleverne, men da de så pludslig fik at vide, at de var udtaget til den videre konkurrence, begyndte de at gå helt vildt op i det", siger Katja.

Vandt over 2000 andre

Elevernes slogan blev valgt som det bedste blandt 2000 indsendte forslag af Aids-fonden. Men her stoppede det ikke. Sloganet gik sammen med de 25 vindere af andre virksomheders konkurrencer videre til endelig afstemning. Her kunne alle stemme de ti bedste frem til finalen, hvor en jury bestående af tekstforfattere og professionelle kommunikatører valgte en vinder.

"Da de ringede og sagde, at vi havde vundet, troede vi først slet ikke på det. Ungerne kom selvfølgelig helt op og køre. Det var så fedt!", fortæller Katja Øskov.

Danske elever kan noget særligt

Hverken Aids-fondet eller juryen har vidst, hvem der stod bag sloganerne. Det er helt bevidst fortæller Tommy Duus fra Kort&Godt.

"Hvis de vidste, at det var en skoleklasse med mange tosprogede børn, der stod bag, kunne det jo godt påvirke deres valg. Det er vigtigt, at de har vundet helt på samme vilkår som alle andre. Og de var den eneste skoleklasse, der var med".

Han er selv tidligere lærer og han er sikker på, at danske skolebørn kan noget helt særligt, når de arbejder sammen om sådan et projekt.

"De tager det ind i undervisningen og arbejder med budskab, og så har man en hel tænketank i form af klasse. De kan komme langt bredere og federe bud en et enkelte individ".

Katja Øskov er også stolt af eleverne. "De rer meget stor spredning i klassen, med nogle meget dygtige og nogle der har meget svært ved det. Jeg tror mine børns force er, at der er stor variation samtidig med, at de gode til at samarbejde og være kreative sammen. Når de gennemgår tekster så er de også rigtigt gode til at finde mange skæve vinkler".

De 15.000 kroner i 1. præmien er blevet brugt til en lejrtur til London sammen med parallelklassen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleklasse vinder 15.000 i slogankonkurrence for professionelle

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS