Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skolehistorie, Samfundsfag

Soldater på skolebænk

Ning de Coninck-Smith
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Forsvarets civilundervisning 1952-1973

Redaktion: Christian Vognsen

141 sider, 200 kroner, for medlemmer af Selskabet for Dansk Skolehistorie er prisen 125 kroner

Odense Universitets Forlag

Som en direkte konsekvens af Danmarks indtræden i Nato blev den militære tjenestetid sat op fra 12 til 18 måneder i 1952. Det var en bitter pille for mangen en værnepligtig, som måtte se hjemsendelse og uddannelse udskudt med seks måneder. Som erstatning herfor oprettedes Forsvarets Civilundervisning med vægt på det praktiske livs fag som dansk, regning og bogføring - og med medborgerundervisningen som det centrale omdrejningspunkt. I lyset af den kolde krig forekom det helt oplagt at udnytte denne enestående chance, hvor hele den mandlige ungdom var tvunget til at sidde på skolebænken, til at give de unge et kursus i udenrigspolitik og demokratisk tænkning. Inspirationen var Hal Kochs tanker fra Anden Verdenskrig om, at nazismen kun kunne bekæmpes endeligt, hvis befolkningen lærte at tænke 'politisk' og tænke demokratisk. Denne tankegang var stadig brugbar, selvom fjenden var en anden. Hovedparten af underviserne var folke- og højskolelærere og præster. I 1973, da det politiske klima havde ændret sig, og tjenestetiden igen var tilbage på 12 måneder, afvikledes uddannelsen.

Afviklingen skete til nogles glæde og lettelse - til andres sorg, som det fremgår af 'Soldater på skolebænk'. I militære kredse havde opbakningen til den nye uddannelse til tider været begrænset, og heller ikke alle soldaterne kunne se formålet hermed. Omvendt var der mange, som fik opfrisket deres dårlige skolekundskaber, fordi besættelsen og beslaglæggelsen af skolerne havde sat sit præg på deres skolegang. Ordblindeundervisningen blev uddannelsens adelsmærke, ligesom også nogle af de tidligste erfaringer med samtidsorientering og med voksenuddannelse uden for højskolen blev gjort i dette regi.

'Soldater på skolebænk' rummer bidrag fra tre af de ledende skikkelser: Jørgen Bøgh, Christian Vognsen og David Pedersen. Samtidig er bogen et resultat af et prisværdigt arbejde med at redde kilderne til det, som Jørgen Bøgh kalder det største danske skoleeksperiment. Men det er også en fascinerende historie om dansk oplysningstradition, kold krig og militær hverdagskultur.

Ning de Coninck-Smith

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolehistorie, Samfundsfag

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS