Skolehistorie

Af Tage Kampmann

88 sider, 50 kroner

Udgivet af Frederiksberg Seminarium, 1999

Glimt fra 100 år med Frederiksberg-lærerne

Af Annette Wiborg

96 sider

Udgivet af Frederiksberg Seminarium, 1999

Kommunelærer Henning Winter Nielsen tilhører en i dag sjælden race, nemlig de lærere, som i 50'erne fik en lærereksamen efter kun to års studier. I en tid med lærermangel var det en mulighed for folk med studentereksamen - og efter fem år ved skattevæsenet med udsigt til pension havde Henning Winter Nielsen fået nok og valgte i stedet at søge ind på Frederiksberg Seminarium.

På Frederiksberg Seminarium var ånden i 50'erne ikke ligefrem progressiv, eller som tidligere seminarierektor Tage Kampmann formulerer det i sit jubilæumsskrift i anledningen af seminariets 80-års-dag, så var seminariets navn - KFUM's Seminarium - medvirkende til en vis sortering af elevmassen. Kun få meget venstreorienterede satte deres ben her - om end det gærede lidt i elevrådet i forbindelse med forstanderskiftet, og elevrådet havde fået spalteplads i Seminarie-samfundets blad, 'som eleverne let foragteligt kaldte 'meninghedsbladet''.

De to jubilæumsskrifter om henholdsvis Frederiksbergs Seminarium, etableret som privat seminarium i 1919 til støtte for de unge mænd, som vandrede fra land til by, og om Frederiksberg Lærerforening etableret 20 år tidligere i 1899 - hvori Henning Winter Nielsens erindringer om sine 60 år ved Frederiksberg Skolevæsen fra elev til lærer findes - supplerer således hinanden på forbilledlig vis. I helt bogstaveligste forstand, for på side 30 i skriftet fra Frederiksberg Lærerforening kan man finde et billede fra dimissionsfesten det år, hvor Henning Winter Nielsen blev lærer!

I det ene skrift hører vi om, hvordan forstandere og læreruddannelsesreformer har afløst hinanden, om, hvordan læreruddannelsen ændrede status som landboungdommens vej ind til den borgerlige dannelse til en uddannelse blandt mange andre. I det andet skrift fortælles om sager fra foreningens første 75 år. Det kunne spænde vidt fra Lærerforeningens feriekolonier og skandalen om skolefængslerne over G.J. Arvins arbejde for at reformere skolen til fyringen af Marie Nielsen i 1920 for at have udbredt antimilitaristisk propaganda. De sidste 25 år er overladt til minderne, som genkaldes af tidligere formænd og nuværende lærere.

Hvor Tage Kampmann i sin fremstilling trækker på sin store viden om læreruddannelsens historie, savner man i skriftet om Frederiksberg Lærerforening, at de mange historier fra foreningens første år bliver indskre-vet i udviklingen af skolevæsenet på Frederiksberg mere generelt. De mange enkelt-sager fra foreningens første år får lov til at eksistere i en slags tomrum, hvor vi sjældent hører om, hvordan de endte. Blev skolefængslerne afskaffet, blev håndarbejde sat på skoleskemaet, og blev besparelserne taget af bordet i 1923?

I begge skrifter er der gjort meget ud af billedsiden. De sjoveste og mest overraskende findes i Lærerforeningens skrift. I seminariets udgivelse kan man følge de lærerstuderendes udvikling fra elev med knækflip over langhårede med guitar til badeløver på en Nordsjællandsk badestrand.

Begge skrifter anbefales til læsning i de lange vinteraftener.

Ning de Coninck-Smith