Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skolehistorie

Glimt fra Grænselandet

Ning de Coninck-Smith
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Poul Svensson

184 sider, 160 kroner

Forlaget De unges Kunstkreds Frøslev/Padborg

Telefon 7467 3108

Poul Svensson var fra 1949-1978 kunst- og formningslærer på Duborg-skolen i Flensborg. Her opbyggede han allerede i begyndelsen af 1950'erne et keramisk værksted og var manden bag en række elevudstillinger og med til at etablere De unges Kunstkreds, møntet på skoleeleverne. For et medlemsgebyr for 20 kroner om året modtog eleven hvert år fire mapper med reproduktioner. Tanken var den enkle, at eleven på denne måde kunne 'få et billede med hjem til sin egen væg, et billede, som han selv ejede'. Det var i slutningen af 1950'erne - og gav genlyd i vide kredse. For slet ikke at tale om Gymnasieskolernes Vandreudstilling, som Poul Svensson og Sydslesvigs Danske Kunstforening var drivkraft bag. Udstillingen hed 'Kunst i Skolen', og da lærere og elever en morgen mødte op på skolen, var alle skolens egne billeder og gipsbuster erstattet af ny dansk kunst. Sindene kom i oprør, man frygtede for disciplinen på gangene, eleverne nægtede at gå ind i klasseværelserne, og der blev etableret en censurpatrulje. Skoledirektøren og formanden for Dansk Skoleforening i Slesvig udpegede nu ved hjælp af en spadserestok de værker, der skulle fjernes.

Uanset modgang og kritik har Poul Svensson siden fortsat sine bestræbelser på at styrke danskheden i Sydslesvig gennem kunstens verden, og bogen 'Glimt fra Grænselandet' er en slags status over denne livslange indsats. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Svensson anklager rektor og gamle kolleger fra Duborg-skolen eller optrykker sine notater fra kollegiale møder. Taget på ordet vidner det om, at danskheden syd for grænsen gjorde det svært for sig selv. Nid og nag synes klart at have overtaget frem for et frugtbart samliv mellem dansk og tysk.

Bogen er smukt illustreret med elevarbejder, som giver et indtryk af, hvor kreativt et værksted Poul Svensson fik skabt i sin tid som lærer.

Ning de Coninck-Smith

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolehistorie

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS