I sltuningen af 1999 valgte Blågårdsskolen på Nørrebro at sætte overvågnings-udstyr op for at skræmme tyve væk. Det var sidste udvej for at begrænse skader fra hærværk, så kameraerne blev sat op på trods af modstand fra både skolebestyrelse og kommunal-politikere.
Skolens udgifter til reparationer af knuste ruder og smadrede toiletter var løbet op i nærheden af en mio. kr. om året. Allerede et år efter at kamera-overvågningen var taget i brug, var udgifterne nede på 150.000 kr. årligt. Det skriver JyllandsPosten i dag.
Også andre skoler har gode resultater. På Amager Fælled Skole er udgifterne faldet fra 117.000 kr. til 20.000 kr. på et år, og på Tingbjerg Skole fra 200.000 kr. til 32.500 kr.
I øjeblikket går otte overvågningsanlæg på tur blandt kommunens mest udsatte skoler, men nu vil politikerne i Uddannelses- og Ungdomsudvalget undersøge, om der er behov for flere kameraer.
”Jeg bryder mig ikke om overvågning af elever i dagligdagen, og det skal ikke påtvinges skoler, som ikke vil have det. Men det er klart, at når der er så gode erfaringer, må vi overveje det”, siger udvalgsmedlem Jakob Hougaard (S) til JyllandsPosten. Han har nu bedt udvalget om at redegøre for erfaringerne med video-overvågning.
Skolehærværk mindskes med overvågning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.