Skoleforvaltninger: Skolen skal styrkes på et solidt videns- og datagrundlag

Diskussionerne i det nye partnerskab 'Sammen om Skolen' skal tage udgangspunkt i viden om, hvad der virker ude i skolen.

Sådan lyder det fra formand for foreningen, der repræsenterer kommunernes skoleforvaltninger, Børne- og Kulturchefforeningen, Henning Bach Christensen.

"Det er helt afgørende for os, at en opfølgning på reformen bygger på følgeforskningens anbefalinger og nyere praksisfunderet viden. Vi skal stå på et solidt videns- og datagrundlag. Folkeskolen er en fantastisk institution, der hver eneste dag leverer 98 procent god og inspirerende undervisning. Det skal vi holde fast i. Det er hele tiden min diskurs at tage fat i al det, der virker - for rigtigt meget virker", siger han.

Forældrene: Vi skal back to basics og sætte eleven i centrum

Opfordrer til tålmodighed

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lancerede det nye partnerskab 'Sammen om Skolen' samtidig med den endelige redegørelse for folkeskolereformen. Her får alle skolens parter mulighed for at pege på, hvilke udfordringer de ser i folkeskolen, og hvilke der først skal tages fat på.

Hvad er din analyse af, hvorfor reformen ikke har haft den ønskede effekt?

"Skoleudvikling tager tid, og en elefant skal simpelthen spises i små bidder, og så er det vigtigt, at vi holder fast i al det gode, vi ved, der virker i folkeskolen. Så jeg vil gerne opfordre til tålmodighed. Det er en grundlæggende præmis, vi skal acceptere", siger Henning Bach Christensen.

KL vil arbejde for mere lokal beslutningskraft i nyt partnerskab

Hvor længe der er brug for at vente, er dog ikke til at sige, lyder det fra Henning Bach Christensen.

"Det er for svært at sige noget generelt om. Vi er fx lykkedes ret hurtigt med co-teaching, hvor man har udviklet gode modeller på få år. Så nogle ting kan vi gøre på den korte bane. Men jeg tror, at vi skal tage de store overordnede mål med reformen i små bider, og så kommer det stille og roligt", siger han.

Brug for færre regler og procesmål

Hvad fra følgeforskningen har du set fungerer, eller er der noget du kan se, at der er brug for at gøre mere af?

"God undervisning sker mellem lærer og elev, og det styrker undervisningen, når lærere planlægger og evaluerer undervisningen sammen", siger han og peger på en række konkrete elementer:

"Co-teaching, inspirerende læringsrum, differentiering i klasserummet, den motiverende og varierende skoledag med udeliv og stavestafet, understøttende tiltag gennem mentor- og buddyordninger, elevernes mulighed for deltagelse i fællesskaber i kreative og musiske rammer og fokus på udvikling af den enkeltes livsmestring".

Skolelederne: "Vi er ikke interesserede i en frihedsdagsorden"

Henning Bach Christensen er også klar på at pege på, hvad der bør være mindre af i skolen.

"Det er ikke flere regler, procesmål og bureaukrati, der hjælper folkeskolen. Vi har i stedet brug, at vores ledere stiller klarere rammer, retning og muligheder, så de fagprofessionelle får en ramme at udfolde deres professionalitet indenfor".

Mere frihed for skolerne til at bestemme skoledagens længde

Lige siden indførslen af de længere skoledage har længden på elevernes skoleskemaer været det helt store diskussionsemne omkring skolereformen. Ifølge Henning Bach Christensen bør skolerne have mere selvbestemmelse over dagenes længde.

"Den enkelte skole skal være med til at definere længden i forhold til det, der giver mening lokalt. Man skal være forpligtiget på målene, men det bør være frihed under ansvar til at variere", siger han.

Minister efter reform-konklusion: Problemerne er i elefantstørrelsen - nu skal de løses i bidder