Skoleforlig kan ende som småjusteringer

Endnu et forhandlingsmøde er nu fastlagt til fredag i næste uge.

"Vi har bedt ministeren om, at vi kan få nogle 'skriftprøver', hvor det bliver beskrevet, hvad holddannelse skal bruges til. For vi er enige om, at holddannelse under ingen omstændigheder må bruges til niveaudeling", sagde Socialdemokratiets skoleordfører Frank Jensen, da onsdagens forhandlingsmøde var forbi.

Han glædede sig over, at undervisningsminister Ulla Tørnæs har sagt ja til, at der spørgsmålet om folkeskolelovændringer også kan forhandles i en finanslovssammenhæng, der vil frigøre forhandlingerne fra den økonomiaftale, Ulla Tørnæs og regeringen har indgået med kommunerne. Én undervisningstime ekstra i loven koster 42 millioner kroner, og der er skepsis blandt oppositionspartierne over for Ulla Tørnæs' planer om at finansiere ekstra biologi- og geografitimer ved at skære i fysik/kemi og tidligere engelsk ved at skære i engelsktimerne senere i skoleforløbet.

En faseopdelt skole er ude af forhandlingspapirerne, mens politikerne altså nu ønsker klarhed over ordet holddannelse:

"Ministeren har forsikret, at det aldrig har været tanken, at holddannelse skulle bruges til, at 60 børn kunne undervises sammen. Vi mener, at holddannelse skal bruges til, at en elev, der for eksempel ikke har forstået, hvad brøkregning går ud på, kan tages ud i en periode for at få et brushup, hvorefter han skal tilbage til sin klasse. Vi vil ikke have en opdeling i kloge og mindre kloge gennem et helt skoleforløb".

Alle partier fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten sidder fortsat med ved forhandlingsbordet. Enhedslistens Pernille Rosenkranz-Theill er glad for dele af regeringens ønsker - ikke mindst flere dansk- og matematiktimer i de små klasser, men hun erkender, at man stadig ikke for alvor har "hugget igennem" på de store knaster - bindende læseplaner og holddannelse. Og hun vurderer, at forhandlingerne godt kan ende med et forlig, der ikke er en folkeskolereform, men derimod "museskridt i den rigtige retning".