Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolechef: Skolen bliver mere centraliseret

Skolechef i Esbjerg Henrik Schou anerkender, at den nye skolereform og Lov 409 betyder, at flere beslutninger tages på kommunekontorer i stedet for på skolerne. Til gengæld mener han ikke, at det har ført til lærerflugt.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
8 kommentarer
4. februar 2015, kl. 15:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

8 kommentarer

En håndfuld lærere har forladt skolevæsenet i Esbjerg. Sådan lød det fra Henrik Schou i JydskeVestkysten i sidste uge. Efterfølgende fik han en henvendelse fra lærer Inger Moltesen Fogh, som netop har sagt sit job på på Tjæreborg skole i Esbjerg.

Lærer til skolechef: Derfor siger jeg op

Hun mente, der måtte være flere end en håndfuld lærere, som har sagt op på grund af lærernes nye arbejdsvilkår. Henvendelsen fik ham til at gennemgå præcist, hvor mange lærere, der rent faktisk har sagt op med en begrundelse, der kan henføres til utilfredshed.

"Jeg sagde en håndfuld - det har vist sig at være syv. Jeg har i underkanten af 1500 lærere ansat. Jeg vil fastholde min pointe om, at syv ikke er ret mange. Hvis man personligt kan få et bedre arbejdsliv ved at søge et andet sted hen, så synes jeg selvfølgelig man skal gøre det", siger Henrik Schou.

Esbjerg Lærerforening: Sygdomstaskforce er kun et plaster på såret

Flere beslutninger træffes på kommunen

Men når det kommer til Inger Moltesen Fogs anden pointe, nemlig at flere og flere beslutninger tages på kommunen i stedet for på skolen, giver han hende ret.

"Der er ingen tvivl om, at der er en tendens til, at vi også i Esbjerg træffer flere beslutninger på centralt niveau. Det er beslutninger som ligger i forlængelse af folkeskolereformen, som man politisk eller fra forvaltningens side ønsker at implementere på skolerne. Jeg må nikke genkendende til og må anerkende, at vi har fået et skolevæsen, hvor de decentrale handlemuligheder er blevet mindre", siger Henrik Schou.

Han understreger dog, at han føler, at han som skolechef har en rigtig god fornemmelse af, hvad der sker på skolerne blandt andet ved at have et tæt samarbejde med Esbjerg Lærerforening og skolelederne.

Som eksempel på et område, hvor der bliver taget centrale beslutninger, der skal gælde for alle skoler, nævner han "implementeringen af skolereformens krav om bevægelsen fra undervisning til læring og den målstyrede skole".

I Esbjerg har kommunen derudover lavet retningslinjer og fælles kurser for alle lærere for at sikre, at skolereformens krav om bevægelse bliver til en ensartet virkelig på skolerne.

"Havde vi sagt til skolerne, at I skal kigge på det, så havde skolelederne set på det og sat noget i værk lokalt. Men vi har valgt at sige, at det er så stort og gennemgribende, så nu iværksætter vi et gennemgribende centralt initiativ", siger Henrik Schou.

Lige meget forberedelse til alle lærere

Også fremadrette vil kommunen ingangsætte initiativer, som får konsekvenser på alle Esbjergs skoler. Kommunen har lavet et administrationsgrundlag, som alle skolerne følger. Alligevel viser det sig nu, at på nogle skoler har lærerne gennemsnitlig 750 timer, mens gennemsnittet på andre skoler er på 850.

Esbjerg: Små skoler har det mindste sygefravær

"Det er et udtryk for en forskel i serviceniveau, som jeg synes er uacceptabelt. Jeg vil have en større ensartethed i den mængde undervisningstimer, der er - og dermed også i den tid, der er til forberedelse. Det er et eksempel på, at den decentrale handlemulighed bliver mindre, fordi jeg lægger (ændret 4/2 2015 19.52) nogle retningslinjer ned over".

8 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolechef: Skolen bliver mere centraliseret

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS