Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolebørn tæller kalorier

Flere børn udvikler et ekstremt forhold til kost, fortæller sundhedsplejen. De er i risikozonen for at udvikle spiseforstyrrelser. Ekspert anslår, at 20 procent af de danske skolebørn lider af en form for 'kosthysteri'.

Ekspert anslår, at 20 procent af de danske skolebørn lider af en form for ‘kosthysteri’

Foto: Jakob Wärme Hansen
Jakob Wärme Hansen
Start debatten
23. februar 2011, kl. 14:14

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det stigende fokus på fedme og sund kost har en bagside. En del børn i skolealderen er nemlig så fokuserede på at spise sundt, at det spænder ben for deres hverdag. Sådan lyder erfaringer fra sundhedsplejen i landets tre største kommuner, skriver metroxpress.dk.

metroxpress.dk

"Vi har børn ned i tredje klasse, der er meget kostbevidste, og som kan have meget svært ved at rumme det. Vi ser børn, der bekymrer sig meget om deres helbred, hvis de har spist noget usundt. Det kan handle om noget så uskyldigt som et stykke kage til en børnefødselsdag", siger Line Nordberg, Ledende sundhedsplejerske på Vesterbro i København.

Hun understreger, at der er tale om 'normalvægtige børn'. Samtidig oplyser hun, at flere børn end tidligere udvikler et ekstremt forhold til deres kost, der får dem til at tænke over hver en bid, de putter munden.

20 procent lider af kosthysteri

Både i Århus og i Odense bekræfter ledende sundhedsplejersker tendensen. De betoner vigtigheden af et fokus på sund kost, men understreger samtidig, at der er en række negative konsekvenser for børn, hvis de tror, at de skal efterleve sundhedens ABC til punkt og prikke.

"Vi skal være glade for, at de unge mennesker gerne vil tage vare på deres krop, men det må ikke kamme over, så man begynder at se ned på folk, der vejer 500 gram for meget, eller så børn udvikler anoreksi", siger Ragnhild Henriksen, leder af sundhedsplejen Syd Øst i Århus.

Lektor Karen Wistoft fra Aarhus Universitet, der forsker i børns sundhed, anslår, at "20 procent af de danske skolebørn lider af en form for kosthysteri".

"Vi ser en stigende tendens til bekymringer om kost og udseende blandt børn. I forhold til kost, kan det resultere i angst og tristhed, hvis man føler, at man skal passe meget på med, hvad man spiser", siger Karen Wistoft.

For nylig viste en rapport fra CEFU, at 25 procent af unge mellem 15 og 24 år har talt kalorier.

"Det står lige så grelt til blandt yngre børn", siger Karen Wistoft.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolebørn tæller kalorier

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS