Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolebibliotekar: DLF’s arbejdstidsaftale ofrer os

Skolebibliotekar og it-vejleder Jakob Mørk Vodskov er vred over den nye arbejdstidsaftale. Han mener, at resursepersoner som skolebibliotekarer skal bøde for, at lærere med mange timer skal undervise mindre. Ikke nødvendigvis, lyder det fra DLF

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
25. februar 2009, kl. 16:37

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I den nuværende overenskomst har alle lærere 375 timer til egen forberedelse - også skolebibliotekarer og it-vejledere. Den sikkerhed forsvinder med den nye aftale, hvor det er meningen, at forberedelsestiden skal være afhængig af undervisningsopgaven. En række kommuner er ved at lægge sidste hånd på de lokale udformninger af den aftale, som DLF og KL blev enige om ved overenskomstforhandlingerne sidste år. Og ikke alle er glade for de konsekvenser, som arbejdstidsaftalen får.

"Af aftalens resurseneutralitet fremgår det, at kun resursepersoner på skolerne skal betale for den timenedgang, som nye lærere og lærere med mange katedertimer nu kan glæde sig til. Mange af disse vejledere vil skulle lægge fire-otte timers ekstra undervisning hver uge i den nye aftale", skriver Jakob Mørk Vodskov i et læserindlæg i Folkeskolen.

DLF: Alle muligheder er åbne

Men formand for overenskomstudvalget i DLF Lotte Lange mener, at det langt fra er sikkert at resursepersoner som it-vejledere og skolebibliotekarer skal lægge så mange timer for at få den nye aftale til at gå op.

"Alle muligheder er åbne for, at de får præcis det, de har haft eller i hvert fald det de skal bruge. Der er ikke noget i aftalen, der siger, at det skal forringet", siger hun og hentyder til, at der i aftalen står, at der skal tages hensyn til hele opgavens omfang.

Men Jakob Mørk Vodskov mener, det bliver svært at forhandle sig til den tid, der er nødvendig.

"Uanset hvilke forhandler-evner den enkelte skolebibliotekar eller it-vejleder måtte have, så kan vi ikke forhandle os fra det faktum, at nogen skal tage de timer, som andre er sluppet for. Heri ligger for mig implicit, at DLF må have ment, at it-vejledere og skolebibliotekarer har fedtet den af, mens andre lærere har knoklet", skriver han i endnu et læserbrev i denne uges nummer af Folkeskolen.

Lotte Lange forstår ikke hans kritik.

"Det mener vi ikke, og det har vi aldrig ment", siger hun. "Vi har lige sendt en vejledning ud til kredsene, hvor vi understreger vigtigheden af, at der er den tid til skolebiblioteket, som der skal være".

Lotte Lange mener, at man ikke kan sige så meget om arbejdstidsaftalens konsekvenser for den enkelte lærer, før fagfordelingen er færdig.

"Han kan godt få det samme som før. Men måske gør han det ikke helt. Alle lærere må tåle nogle ændringer i deres arbejdsvilkår ind i mellem", mener Lotte Lange.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolebibliotekar: DLF’s arbejdstidsaftale ofrer os

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS