- et projekt om unges medindflydelse
på biblioteket
24 sider, gratis
Frederiksberg Bibliotek
Denne lille rapport fortæller på engageret vis om et projekt i hjemmesideproduktion. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Skolen på La Cours Vej og Frederiksberg Bibliotek. Projektet, der var tilrettelagt som et til lejligheden oprettet valgfag for elever i 8.-9. klasse, gik ud på at give eleverne færdighed i at skrive hjemmesider for dernæst at udarbejde en ungdomshjemmeside for biblioteket. Projektet blev finansieret af en bevilling fra De Regionale Kulturforsøg, og det var så stor en succes, at skolen fra efteråret 2000 har oprettet et valgfag i hjemmesideproduktion. De færdige hjemmesider, som har et meget ungdommeligt layout, indeholder ganske mange oplysninger af interesse for unge, men desværre er det ikke muligt at komme frem til disse sider fra bibliotekets egen hjemmeside, så man må anvende de adresser, der fremgår af rapporten, hvis man vil se dem.
Jens Rasmussen
Skolebibliotek
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.