Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil regeringens planer om en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent om året føre til ca. 16.000 færre offentligt ansatte i 2025.
Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind har i den forbindelse bedt ministeren redegøre for, hvordan hun vil sikre, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med lærere og pædagoger i folkeskolen.
Det sker på et åbent samråd i eftermiddag. Samrådet kommer samme dag, som en ny undersøgelse fra Skole og Forældre viser, at 73 procent af skolebestyrelserne angiver at have for få penge i år til at drive skole. Det er en stigning på 15 procentpoint på fire år.
Undersøgelsen bygger på svar fra 411 skolebestyrelsesformænd eller -næstformænd.
https://datawrapper.dwcdn.net/Yh1Ll/1/
Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen er bekymret over udviklingen.
"Ifølge skolebestyrelsesformændene bliver folkeskolens økonomi værre og værre. Mange kommuner har i årevis brugt folkeskolerne som spareobjekt. Det er meget bekymrende", udtaler hun i en pressemeddelelse.
Inklusionsområdet hårdest ramt
Skolebestyrelserne angiver, at det særligt er på inklusionsområdet, at pengene ikke rækker.
"Mange skolebestyrelsesformænd oplever, at der ikke er penge til at give alle elever det undervisningstilbud, som de har brug for. Det er et meget dårligt sted at spare, hvis kommuner og Folketinget mener det alvorligt, når de siger, at flere elever skal tage en ungdomsuddannelse", siger Mette With Hagensen.
Samrådet i undervisningsudvalget starter tidligst kl. 14 i dag. Følg det her:
Skolebestyrelser: Pengene rækker ikke på tre ud af fire skoler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.