Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen mod år 2000

Ole Jakobsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Lisbeth Pico Stæhr/Michael Schelde

48 sider, 6.250 kroner

Dafolo

Mange træer har måttet lade livet for at blive til de mange bøger og hæfter om skolebestyrelsens arbejde.

Netop nu er vi midt i en ny stor bogbølge, her hvor de nyvalgte skolebestyrelser har taget hul på en fireårig periode.

Langt de fleste af disse udgivelser er opkog med nyredigering af tidligere titler.

Indimellem er der dog heldigvis også tegn på lidt nytænkning!

'Skolebestyrelsen år 2000' er titlen på et hæfte, der meget forfriskende ser skolebestyrelsens arbejde i lyset af de store nye udfordringer, skolen står over for.

Med 'Folkeskolen år 2000' som omdrejningspunkt beskrives og debatteres, hvilke krav og forventninger der stilles til skolens interessenter.

Her 'handler det ikke om at få sin vilje - men om at give udtryk for sin holdning, lytte til de andres og på baggrund heraf træffe nogle ansvarlige beslutninger'.

'Når man føler sig godt bekendt med egne og andres kompetencer, er grundlaget lagt for et godt samarbejde, men det er først når man bevæger sig ind i de mere uformelle samarbejdsbaner, at arbejdet begynder at glide.'

'I et sådant rum er der plads til fordomsfri dialog, der hviler på det konstruktive og ligeværdige.'

Det er primært de store linjer i skolebestyrelsens arbejde og holdningerne hertil, der præger hæftet - om end man også kan finde almindelig orientering om rammerne for skolebestyrelsens arbejde og arbejdsformer.

Af særlig nyhedsinteresse kan nævnes, at hæftet beskæftiger sig med 'Virksomhedsplaner' og 'Årsberetninger'.

Sidstnævnte en pligt for skolebestyrelserne, som fulgte med revision af styrelsesloven af juni 1997.

Hæftet viser, hvordan arbejdet med disse to typer dokumenter kan bruges dynamisk og aktivt i udviklingen af en skole og i dialogen med de kommunale myndigheder og skolens brugere.

Programmet 'Folkeskolen år 2000' nævner som bekendt som punkt 1: 'Kvalitet og udvikling - forventninger og resultater'.

Heri ligger naturligvis en klar forpligtelse for skolerne - herunder også skolebestyrelserne - om, at der skal arbejdes med udvikling af kvaliteten i undervisningen.

I hæftet omtales og refereres direkte til de evalueringsværktøjer, som netop er udviklet til brug for folkeskolen - og som i et eller andet omfang også bliver redskaber for skolebestyrelserne.

Alt i alt et sympatisk og meget læseværdigt hæfte. Her tør der tænkes lidt større og bredere om skolen - og de mange parters rolle i denne sammenhæng. Der forfaldes ikke til formelle detaljer om, hvad skolebestyrelserne nu kan og skal kræve indflydelse på. Det er klart forstået, at det handler om større sammenhænge og frem for alt om dialog mellem alle parter.

Ole Jakobsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolebestyrelsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS