"Hvis bare én lærer er stået op fem minutter tidligere til morgen og tænkt, at i dag skal jeg ned på skolen og gi' den gas", så har vi opnået det, vi ville", siger kontaktdirektør Thomas Fedder, reklamebuereauet Okkels+Fedder, til folkeskolen.dk.
"Vi har tre mål med kampagnen - en intern effekt, en ekstern effekt og så noget PR. PR fik vi blandt andet ved at komme i tv i går, og den eksterne effekt handler selvfølgelig om at få de danske familier i området til at lægge deres fordomme
væk. Mange af dem opfordrer deres 18-årige til at rejse ud i verden og orientere sig internationalt, men de hiver deres otte-årige væk fra deres internationale legekammerater og hen på en anden skole. Den interne effekt handler om at skabe nye positive og utraditionelle tiltag. For eksempel kommer den årlige forårskoncert på Sønderbroskolen dette forår ikke til at hedde 'forårskoncert', som den plejer. Nej, det bliver 'Internationalt Melodi Grand Prix' - det er der ingen andre skoler i Aalborg, der kan præstere", fortæller Thomas Fedder.
Han har kendt Sønderbroskolen hele sit liv, for hans mor var lærer der i 39½ år, så han er på fornavn med halvdelen af lærerværelset. Og han håber meget på, at kampagnen kan blive startskuddet til en udvikling, hvor Sønderbroskolen igen får en elevsammensætning, der svarer til befolkningssammensætningen i Aalborgs øgadekvarter.
"Det har jo været sådan, at når man til en konfirmation blev spurgt, hvad man lavede og fortalte, at man var lærer på Sønderbroskolen, så hed det 'nå ja, den har jeg læst om, det er den der dårlige skole'. Til maj, når der er konfirmationer igen, skulle det gerne hedde 'nå ja, det er den med de mange forskellige farver'".
Sønderbroskolen har selv sparet de 75.000 kroner op, som kampagnen har kostet. Skolens elever er blevet fotograferet i kulørte T-shirts til hjemmeside, informationsfolder og plakater med slogans som Børn i verdensklasse, Vi er lidt forskellige, Vi er ens indeni, Fulde af liv og Fantasi og farver.
Skole-reklame skal også påvirke lærerne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.