Forældreorgansiationen Skole og Samfund udsender på mandag en pjece, "6 skarpe", med sine bud på, hvilke justeringer i folkeskoleloven, der er behov for. Forældrene er altså klar til at bryde med den dansk enhedslærer-tradition "for at få mest ud af de midler, der investeres i lærernes efteruddannelse". Men Skole og Samfund mener ikke, det er nødvendigt at ændre folkeskoleloven mod en stærkere opdeling af skolen i faser, altså indskoling, mellemtrin og udskoling. En sådan fase-opdeling af folkeskolen er blandt partiet Venstres mål for folkeskolen og ligger i det oplæg, som undervisningsminister Ulla Tørnæs har sendt ud til sine nu forhenværende forligspartnere.
"Der er et stort element af socialisering i opdelingen i klasser, som ikke må gå tabt", siger Skole og Samfund i pjecen "6 skarpe" og peger på, at både elever og forældre har gavn af at, man lærer hinanden godt at kende over et helt skoleforløb. "Disse fordele vil gå tabt, hvis klasserne brydes op efter indskoling og mellemtrin". Skole og Samfund mener i stedet, at klassen skal skifte lærere en eller to gange i løbet af skoleforløbet.
Skole og Samfund mener også, at tiden er inde til at gøre børnehaveklassen obligatorisk og indføre en centralt fastlagt plan for indholdet af klassen, men vel at mærke uden man dermed ad bagdøren indfører tidligere start på den egentlige undervisning. Organisationen ønsker flere undervisningstimer, en mere fleksibel indretning af klasser og hold for at styrke undervisningsdifferentieringen, og så foreslår forældrene et helt nyt fag i folkeskolen, filosofi.
Skole og Samfund: Lærerne bør specialiseres efter klassetrin
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.