Skole-hjem-vejledere skal lette forældresamarbejdet

Et katalog med alternative ideer til forældresamarbejdet, forældremøder, hvor forældrene bliver mødt med cooperative learning-strategier og vejledning af kollegaer. Det er nogle af de tiltag, som to skole-hjem-vejledere på Strandgårdsskolen i Ishøj foreløbig har taget initiativ til, efter de som de første har været på efteruddannelseskursus for skole-hjem-vejledere.

"De ting, vi har lært, der er rettet mod skole-hjem-samarbejdet med nydanske forældre er i høj grad også noget, der kan komme alle andre elever og forældre til gode", understreger lærer Berit Engelbrecht. Sammen med sin kollega Birger Larsen har hun netop gennemgået et 42 timers efteruddannelsesforløb og kan nu kalde sig skole-hjem-vejleder.

"Det handler om ligeværd, og det handler om forståelse for hinanden. Og det er ikke i dag 100 procent i orden i alle hjørner. Det må vi indrømme. Så vi har noget at arbejde med", siger Berit Engelbrecht.

Begge skole-hjem-vejledere er enige om, at man får meget ud af, at få etableret gode traditioner for skole-hjem-samarbejdet.

"Hvis eleverne mærker, at der er tillid til skolen fra hjemmet, og hvis de mærker, at der er et reelt samarbejde, så kan det ikke undgå at give en effekt på arbejdet med eleverne i klassen", siger Birger Larsen og understreger, at det er et arbejde, der hele tiden skal udvikles. De tiltag, som lærerne indfører lige nu, virker måske ikke næste år, og så er det vigtigt at være klart med noget nyt.

Samarbejdet med nydanske forældre halter

Mange lærere opfatter samarbejdet med nydanske forældre som mere udfordrende end samarbejdet med andre forældre, har en undersøgelse, som Scharling har udarbejdet forFolkeskolen, vist. Det er den problemstilling, som Integrationsministeriet håber at kunne ændre på.

Integrationsministeriet har over fire år afsat 56 millioner kroner til at styrke samarbejdet med nydanske forældre. Det er skoler med mere end ti procent tosprogede elever, der har mulighed for en økonomisk håndsrækning til at få en skole-hjem-vejleder i form af efteruddannelseskurset og tilskud til skole-hjem-vejlederens løn. Desuden er det muligt at søge penge til at afprøve nye metoder i skole-hjem-samarbejdet. Næste frist for at søge om tilskud til en skole-hjem-vejleder er 8. januar.

Forskellige udgangspunkter

De foreløbige erfaringer viser, at skole-hjem-vejlederne har forskellige udgangspunkter for jobbet: Nogle vejledere har 15 timers vejledning på en enkelt skole, mens andre har vejlederfunktioner på op til fem af en enkelt kommunes skoler. Berit Engelbrecht og Birger Larsen har foreløbig fået 25 timer årligt til vejlederfunktionen på Strandgårdsskolen. De har mulighed for at få flere timer, hvis behovet opstår. Desuden har Ishøj Kommune ansat en fuldtids skole-hjem-vejleder, som kommer på kommunens fem skoler efter behov.

De skole-hjem-vejledere, der har fået uddannelsen, eller som lige nu er i gang med den har meget forskellige uddannelsesbaggrunde. Fra lærer til antropolog til socialrådgiver eller tolk. Birger Larsen og Berit Engelbrecht mener, at det bedste ville være, at man skulle have en pædagogisk baggrund, hvis man tager uddannelsen til skole-hjem-vejleder.

"Skole-hjem-samarbejdet er en læreropgave i folkeskoleloven. Derfor skal det være lærere, der rustes bedre til det og som vejleder kolleger. Det er klogt, at man kender livet på skolen indefra", siger Berit Engelbrecht.

Geografisk spredning af skole-hjem-vejlederne

Det er Integrationsministeriet, Professionshøjskolen UCC, UC Lillebælt og forældreforeningen Skole og Samfund, der står bag uddannelsen til skole-hjem-vejleder.

"Det overordnede formål med uddannelsen er, at deltagerne bliver i stand til udadtil at opbygge tillidsfulde relationer til den nydanske forældregruppe samt at igangsætte udviklingen af skole-hjem-samarbejdet på deres egen skole. Derfor har det blandt andet været afgørende for at få tilsagn, at der var opbakning fra ledelsen - på skolen eller i kommunen. Mindst 10 procent nydanske elever, geografisk spredning og etablering af skole-hjem-vejledere på små og store skoler var nogle af de øvrige kriterier, der spillede ind i udvælgelsen af ansøgere", siger fuldmægtig i Integraionsministeriet Helene Hoff til Professionshøjskolen UCC's nyhedsbrev.

De fleste deltagere på uddannelsen arbejder på skoler i store kommuner, fordi disse kommuner typisk har flere tosprogede elever. Århus, Aalborg, Esbjerg og Odense er blandt kommunerne, der har fået støtte til at oprette skole-hjem-vejleder-stillinger. Fra Københavns Kommune er der små 20 vejledere, der følger uddannelsen.