- en introduktion
Af Irena Damgaard og Helle Nørrelykke
106 sider, 135 kroner
Hans Reitzels Forlag
'Den personlige samtale' er en lille introduktion til det svære område, der også kaldes den professionelle samtale, og som flere og flere lærere og ledere i folkeskolen oplever et behov for at beherske - måske i særlig grad ansatte på skoler i socialt belastede områder.
I de samtaler, skoleledere, lærere og klasselærere jævnligt deltager i med forældre, hvor også ofte skolepsykologer, talepædagoger, sagsbehandlere med flere deltager, er det ikke nok at vide, hvordan man giver feedback og evaluerer elevernes udbytte af undervisningen, man må tilegne sig nogle faglige og personlige kvalifikationer for at blive en kompetent kommunikationspartner. Kursussøgning af skolefolk til området den professionelle samtale er steget betydeligt. Har man endnu ikke taget fat på dette område, men oplever behovet for at blive bedre til de samtaler, der også betegnes som vanskelige samtaler, er denne bog en fin introduktion.
Bogen er skrevet i et let og flydende sprog med mange interessante cases på samtaler taget fra socialrådgiverområdet, men som sagtens kan overføres til skoleområdet, hvor vi også har brug for at kende til kunsten at lytte og til at udtrykke accept og respekt samt give mulighed for ventilering af belastende følelser.
Dorte Olsen
Skole-hjem-samarbejde
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.