Skole får topkarakter

Stor tilfredshed med barnets læsekundskaber og stor tilfredshed med skolens lærere.

Lyder det som utopi? Det er forældreudsagn fra virkelighedens verden. Skolebestyrelsen på Hyldagerskolen i Albertslund har udarbejdet sin egen brugerundersøgelse, og ledelse og lærere har det sort på hvidt, at de gør deres job ordentligt.

- Vi var glædeligt overraskede over, at forældrene var så positive over for børnenes læsefærdighed, siger lærer Niels Gøtzsche på Hyldagerskolen og medarbejderrepræsentant i den gruppe, der har haft ansvaret for brugerundersøgelsens udformning.

- Godt nok har vi prioriteret læsning i 1.-3. klasse som særligt indsatsområde, og det har angiveligt båret frugt, men det interessante er, at forældre til børn i større klasser også er tilfredse med læseniveauet.

Hyldagerskolen har 449 elever og 39 lærere. I brugerundersøgelsen er 186 forældre, svarende til 186 elever fra 1. til og med 9. klasse, blevet interviewet over telefonen. Undersøgelsen, der blev betalt af Pædagogisk Center i Albertslund, viste blandt andet at:

- knap 80 procent er tilfredse eller meget tilfredse med børnenes læsekundskaber.

- 57 procent af børnene bruger skolebiblioteket mindst en gang om ugen og 79 procent mindst en gang om måneden.

- 70 procent af eleverne bruger under en time om dagen på lektielæsning.

- 96 procent af forældrene er positive over for, at Hyldagerskolen er praktikskole for lærerstuderende.

- 77 procent af forældrene foretrækker telefonkontakt, hvis der skal informeres specielt om deres barn, frem for breve og sedler.

Undersøgelsen gav desuden 243 svar på, hvad forældrene var særligt glade for ved Hyldagerskolen. Her lå lærerne, ledelsen og undervisningen i top. Dernæst fulgte skolens beliggenhed og udendørsarealerne.

Men det er dog ikke lutter fryd og gammen alt sammen i Albertslund. 46 forældre havde kommentarer til lektierne, og af dem var de 39 negative. Kritikken gik blandt andet på, at børnene ikke kan finde ud af lektierne, at skolen ikke kontrollerer lektierne, og at der er for dårlig orientering om lektierne.

- Det er helt klart et område, vi kan forbedre, siger Niels Gøtzsche.

Der var også en del forældre, der foreslog en lektiestue på skolen efter skoletid. Det vil koste Ø-timer for den pågældende lærer, der har vagt, og det vil der næppe være timer til, som tingene ser ud for øjeblikket. Men skoleleder Yvonne Svendsen vil gerne arbejde videre med idéen. Desuden kritiserede forældrene støjniveauet i kantinen samt overvågningen af børnene i frikvartererne. Ledelse og lærere har taget kritikken til sig.

Et andet område, det kniber med på Hyldagerskolen ifølge forældrene, er information. 60 procent af de adspurgte forældre mente ikke, de var blevet orienteret om skolens edb-undervisning, og 30 procent hævdede, at de ikke havde modtaget skolens hæfte om forældreinformation. Derimod læser næsten 80 procent skolebladet 'Elefantposten', som udkommer en gang om måneden.

- Vi må helt klart arbejde for en bedre information til forældrene, siger Yvonne Svendsen.

Hun håber, at skolebestyrelsen fremover vil holde liv i anvendelsen af brugerundersøgelser, som hun føler er et godt redskab til at forbedre skolen både hvad angår indhold og rammer. Hun anbefaler en sådan undersøgelse hvert fjerde år, så skolen og ledelsen kan få tid til at sætte ind på de områder, der måtte blive underlagt kritik.

- Enhver skole burde lægge 5.000 kroner til side om året til en sådan test. Det giver virkelig noget, når undersøgelsen er tilpasset den enkelte skole, siger hun.

Niels Gøtzsche mener ikke, det er særlig udbytterigt at iværksætte en landsdækkende brugerundersøgelse af folkeskolen, sådan som Undervisningsministeriet netop har gjort.

- En landsdækkende undersøgelse må nødvendigvis blive meget generel og overordnet i sine spørgsmål. Det tror jeg ikke, den enkelte skole kan bruge til noget. Vi er nødt til at gå i detaljer for at finde ud af forældrenes holdning. Desuden er der næppe to skoler, der ligner hinanden. Hverken inden for samme kommune og slet ikke fra kommune til kommune. Der er jo varianter inden for timetal, kantineforhold (eller mangel på samme), legeplads, projekter, edb og skole-hjemkontakt. Den slags er man nødt til at spørge specifikt til, hvis man vil vide, hvad brugerne mener, siger han.

Marianne Jørgensen er medlem af skolebestyrelsen på Hyldagerskolen i Albertslund. Hun er mor til en dreng, der gik ud af skolen forrige år, samt til en pige i 3. klasse. Hun har dermed 12 års erfaring med skolen.

- I min tid som forælder har der ikke været lavet lignende undersøgelser, siger hun.

- Jeg synes, det er rart at få forældrenes syn på skolen. Så ved vi mere præcist, hvor skoen trykker. Og det er da kun rimeligt, at ledelse, lærerkræfter og undervisning bliver bedømt. Det gør eleverne jo også.

Marianne Jørgensen tilslutter sig det store flertal blandt forældrene, der roser skoleledelsen, lærerne og skolens fysiske rammer. Men hun er ked af den høje klassekvotient, som ligger på 24-26 elever - også i de små klasser. Hun så gerne tallet sænket til 20 elever.

På det overordnede plan drømmer Marianne Jørgensen om en helt anden udformning af folkeskolen. Noget med arbejds- og hyggekroge i stedet for ét stort klasseværelse.

- Men det forudsætter en ændring af undervisningsformen, hvor læreren i stedet for at være foredragsholder bliver rådgiver i børnenes arbejde, siger hun.

Charlotte Bach er freelancejournalist.

Enhver skole burde lægge 5.000 kroner til side om året til en sådan test. Det giver virkelig noget, når undersøgelsen er tilpasset den enkelte skole